kan slutte sig til. Kongen bekræftede nu virkelig disse Privilegier, saa meget det end synes at have kostet ham. Men Godkjendelsen af Sønnens Kongeverdighed og Betryggelsen af Hansestædernes Venskab var nu saa meget mere at eftertragte, som det ikke kunde være Kongen og hans Omgivelser ubekjendt, at Hertugen af Mecklenburg allerede udrustede en stor Hær og Flaade mod Danmark, og vel ogsaa mod Norge, alt eftersom Krigens Gang kunde falde. Imidlertid var Kongen fast besluttet paa, heller ikke at indrømme Stæderne en Tøddel mere, end hvad der indedeholdtes i de eldre Privilegier. Dette seer man noksom af de Foranstaltninger, som han senere traf, og som vi i det Følgende komme til at omtale. Det Fredsbrev, som Kongen udstedte paa Kalundborgs Slot den 14de August, indeholder, at Kongen med de ovennævnte Afsendinger fra Stæderne og ved dem med samtlige Stæder selv, (nemlig Lübeck, Stralsund, Hamburg, Bremen, Rostock, Wismar, Greifswalde, Anklam, Kolberg og Neustargard; Riga, Dorpat og Pernau; Kulm, Thorn, Elbing, Danzig, Königsberg og Braunsberg; Kampen og de øvrige i Utrechts Biskopsdømme; Zirikzee, Briel, Middelburgh og Arnemuyde i Zeeland; Dordrecht, Amsterdam, Enckhuysen og Woringen i Holland; Hardewyck, Zütphen, Ellburg, Deventer i Geldern; Stavern og Hindelopen i Frisland), havde sluttet fuldkommen Forliig, Fred og Enighed paa følgende Vilkaar:
1. At disse Stæders Borgere og Indbyggere herefter altid frit og uhindret skulde kunne besøge Norge for at handle, saavel til Lands som til Vands, og der nyde fuldkommen Sikkerhed saavel paa Henreisen som paa Tilbagereisen, baade for Person og Gods.
2. Stædernes Borgere og Indbyggere skulde i Norges Rige, dets Stæder, Havne, og inden dets Grændser nyde alle de Friheder, Rettigheder og Privilegier, som de nogensinde mest uhindret havde nydt; men for at Gesandterne og Stædernes øvrige Indbyggere skulde finde Kongens Naade saa meget fordeelagtigere og virksommere og selv blive saa meget mere velvillige mod Kongen og Riget, bekræftede han herved med Raadsherrernes Samtykke for alle Borgere og Kjøbmend af de nævnte Stæder og de øvrige tydske Hansestæder alle de Rettigheder, Friheder, Naadesbeviisninger, Privilegier og Vedtægter samt Breve, der havde været dem tilstaaede og forundte af hans Fader Kong Magnus og hans øvrige Forgængere, og fornyede, ratificerede og stadfestede dem ved nærværende Brev.
3. Hvis nogen Indlending eller Udlending forbrød sig mod Kongen eller hans Love, saaledes at han derfor feldtes til Pengebod, skulde først hans Gjeld til andre udredes af hans Gods, førend Boden blev
