Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/118

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
70
Haakon Magnusſøn.

kan ſlutte ſig til. Kongen bekræftede nu virkelig disſe Privilegier, ſaa meget det end ſynes at have koſtet ham. Men Godkjendelſen af Sønnens Kongeverdighed og Betryggelſen af Hanſeſtædernes Venſkab var nu ſaa meget mere at eftertragte, ſom det ikke kunde være Kongen og hans Omgivelſer ubekjendt, at Hertugen af Mecklenburg allerede udruſtede en ſtor Hær og Flaade mod Danmark, og vel ogſaa mod Norge, alt efterſom Krigens Gang kunde falde. Imidlertid var Kongen faſt beſluttet paa, heller ikke at indrømme Stæderne en Tøddel mere, end hvad der indedeholdtes i de eldre Privilegier. Dette ſeer man nokſom af de Foranſtaltninger, ſom han ſenere traf, og ſom vi i det Følgende komme til at omtale. Det Fredsbrev, ſom Kongen udſtedte paa Kalundborgs Slot den 14de Auguſt, indeholder, at Kongen med de ovennævnte Afſendinger fra Stæderne og ved dem med ſamtlige Stæder ſelv, (nemlig Lübeck, Stralſund, Hamburg, Bremen, Roſtock, Wismar, Greifswalde, Anklam, Kolberg og Neuſtargard; Riga, Dorpat og Pernau; Kulm, Thorn, Elbing, Danzig, Königsberg og Braunsberg; Kampen og de øvrige i Utrechts Biſkopsdømme; Zirikzee, Briel, Middelburgh og Arnemuyde i Zeeland; Dordrecht, Amſterdam, Enckhuyſen og Woringen i Holland; Hardewyck, Zütphen, Ellburg, Deventer i Geldern; Stavern og Hindelopen i Frisland), havde ſluttet fuldkommen Forliig, Fred og Enighed paa følgende Vilkaar:

1. At disſe Stæders Borgere og Indbyggere herefter altid frit og uhindret ſkulde kunne beſøge Norge for at handle, ſaavel til Lands ſom til Vands, og der nyde fuldkommen Sikkerhed ſaavel paa Henreiſen ſom paa Tilbagereiſen, baade for Perſon og Gods.

2. Stædernes Borgere og Indbyggere ſkulde i Norges Rige, dets Stæder, Havne, og inden dets Grændſer nyde alle de Friheder, Rettigheder og Privilegier, ſom de nogenſinde meſt uhindret havde nydt; men for at Geſandterne og Stædernes øvrige Indbyggere ſkulde finde Kongens Naade ſaa meget fordeelagtigere og virkſommere og ſelv blive ſaa meget mere velvillige mod Kongen og Riget, bekræftede han herved med Raadsherrernes Samtykke for alle Borgere og Kjøbmend af de nævnte Stæder og de øvrige tydſke Hanſeſtæder alle de Rettigheder, Friheder, Naadesbeviisninger, Privilegier og Vedtægter ſamt Breve, der havde været dem tilſtaaede og forundte af hans Fader Kong Magnus og hans øvrige Forgængere, og fornyede, ratificerede og ſtadfeſtede dem ved nærværende Brev.

3. Hvis nogen Indlending eller Udlending forbrød ſig mod Kongen eller hans Love, ſaaledes at han derfor feldtes til Pengebod, ſkulde førſt hans Gjeld til andre udredes af hans Gods, førend Boden blev