legier og bekræfte Fredsslutningen med Kong Valdemar. Her kan man altsaa tenke sig tvende Ting, enten at de tydske Udsendinger ved Ankomsten til Norge, der maatte have fundet Sted sidst i Juni eller først i Juli, ikke traf Kong Haakon, men fik høre, at han allerede var afreist til Danmark, og derfor vendte om igjen, samt siden aftalte en ny Sammenkomst i Kalundborg, udsettende ogsaa Forhandlingerne med Danmark til samme Tid, eller at baade de Gesandter, der gik til Norge, have haft en Sammenkomst med Kong Haakon og hans Raad i Løbet af Juli Maaned, f. Ex. i Tunsberg, og samtidigt de Sendebud, der afgik til Danmark, have forhandlet med de danske Raadsherrer og Dronningen, enten paa Vordingborg eller andensteds, og at dette paa begge Steder var de egentlige Hoved-Underhandlinger, hvorved alle enkelte Punkter bleve drøftede og en endelig Beslutning fattet, men at Brevenes Udstedelse udsattes til Sammenkomsten i Kalundborg og Korsør, deels fordi sandsynligviis uopsettelige Erender (som f. Ex. den mecklenburgske Fejde) kaldte Kongen til Danmark, deels ogsaa fordi det maaskee ansaaes for ønskeligt, at Kong Haakon selv var tilstede og gav sit Samtykke tilkjende, inden noget Brev udferdigedes paa Sønnens Vegne. Denne sidste Antagelse, at der først har været underhandlet foreløbigt i Danmark og Norge, og at den sidste Haand lagdes paa Fredens Afslutning i Danmark, har unegteligt mest for sig. Der underhandledes endogsaa her paa to Steder, i Kalundborg og Korsør; hist med Kong Haakon, her med det danske Raad, men Afstanden mellem begge Steder var ikke større, end at Kongen og de danske Underhandlere snart kunde naa hinanden, hvis de havde noget at overlegge om. Egentlig var det vel ogsaa med Kong Haakon i Kalundborg, at den vigtigste Underhandling førtes.
Det var en talrig Sammenkomst, som nu holdtes i Kalundborg. I Følge med Kong Haakon var flere af hans Raadsherrer, nemlig Hr. Erik Ketilssøn, Hr. Narve Ingevaldssøn, Hr. Ulf Jonssøn, Haakon Jonssøn, Gaute Erikssøn, Alf Haraldssøn, Erlend Philipssøn og Gudbrand Alfssøn; paa Stædernes Vegne mødte Borgermester Jakob Pleskow og Raadmanden Hermann von Osenbrügge fra Lübeck, Borgermestrene Bertram Wulflam og Hans Ruge fra Stralsund, Raadmanden Henrik Scupelenberg fra Greifswalde, Borgermestrene Hans Volmesten fra Elbing og Eberhard Borse fra Kampen, samt Raadmanden Hans Meinhardsson fra Amsterdam, befuldmegtigede paa de øvrige Stæders Vegne. Man maa have været samlet i de første Dage af August. Om Underhandlingernes Gang, enten i Norge (forudsat at der her blev underhandlet) eller i Kalundborg, veed man ikke andet, end at Borgermesteren Jakob Pleskow denne Gang virkelig forelagde Kongen de meget omtalte Privilegier, og hvad man forresten af Underhandlingernes Udfald
