Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/117

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
69
1376. Fredsunderhandlinger i Kalundborg og Korsør.

legier og bekræfte Fredsſlutningen med Kong Valdemar. Her kan man altſaa tenke ſig tvende Ting, enten at de tydſke Udſendinger ved Ankomſten til Norge, der maatte have fundet Sted ſidſt i Juni eller førſt i Juli, ikke traf Kong Haakon, men fik høre, at han allerede var afreiſt til Danmark, og derfor vendte om igjen, ſamt ſiden aftalte en ny Sammenkomſt i Kalundborg, udſettende ogſaa Forhandlingerne med Danmark til ſamme Tid, eller at baade de Geſandter, der gik til Norge, have haft en Sammenkomſt med Kong Haakon og hans Raad i Løbet af Juli Maaned, f. Ex. i Tunsberg, og ſamtidigt de Sendebud, der afgik til Danmark, have forhandlet med de danſke Raadsherrer og Dronningen, enten paa Vordingborg eller andenſteds, og at dette paa begge Steder var de egentlige Hoved-Underhandlinger, hvorved alle enkelte Punkter bleve drøftede og en endelig Beſlutning fattet, men at Brevenes Udſtedelſe udſattes til Sammenkomſten i Kalundborg og Korsør, deels fordi ſandſynligviis uopſettelige Erender (ſom f. Ex. den mecklenburgſke Fejde) kaldte Kongen til Danmark, deels ogſaa fordi det maaſkee anſaaes for ønſkeligt, at Kong Haakon ſelv var tilſtede og gav ſit Samtykke tilkjende, inden noget Brev udferdigedes paa Sønnens Vegne. Denne ſidſte Antagelſe, at der førſt har været underhandlet foreløbigt i Danmark og Norge, og at den ſidſte Haand lagdes paa Fredens Afſlutning i Danmark, har unegteligt meſt for ſig. Der underhandledes endogſaa her paa to Steder, i Kalundborg og Korsør; hiſt med Kong Haakon, her med det danſke Raad, men Afſtanden mellem begge Steder var ikke ſtørre, end at Kongen og de danſke Underhandlere ſnart kunde naa hinanden, hvis de havde noget at overlegge om. Egentlig var det vel ogſaa med Kong Haakon i Kalundborg, at den vigtigſte Underhandling førtes.

Det var en talrig Sammenkomſt, ſom nu holdtes i Kalundborg. I Følge med Kong Haakon var flere af hans Raadsherrer, nemlig Hr. Erik Ketilsſøn, Hr. Narve Ingevaldsſøn, Hr. Ulf Jonsſøn, Haakon Jonsſøn, Gaute Eriksſøn, Alf Haraldsſøn, Erlend Philipsſøn og Gudbrand Alfsſøn; paa Stædernes Vegne mødte Borgermeſter Jakob Pleſkow og Raadmanden Hermann von Oſenbrügge fra Lübeck, Borgermeſtrene Bertram Wulflam og Hans Ruge fra Stralſund, Raadmanden Henrik Scupelenberg fra Greifswalde, Borgermeſtrene Hans Volmeſten fra Elbing og Eberhard Borſe fra Kampen, ſamt Raadmanden Hans Meinhardsſon fra Amſterdam, befuldmegtigede paa de øvrige Stæders Vegne. Man maa have været ſamlet i de førſte Dage af Auguſt. Om Underhandlingernes Gang, enten i Norge (forudſat at der her blev underhandlet) eller i Kalundborg, veed man ikke andet, end at Borgermeſteren Jakob Pleſkow denne Gang virkelig forelagde Kongen de meget omtalte Privilegier, og hvad man forreſten af Underhandlingernes Udfald