Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/115

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
67
1376. Forhandlinger med Hanſeſtæderne om Kongevalget.

Strid med Norge og Danmark, ſynes at maatte være indlyſende for Enhver.

Kong Haakon forblev efter Sønnens Hylding ikke længe i Danmark, men reiſte tilbage til Norge, hvor vi allerede de ſidſte Dage af Mai og førſt i Juni 1376 finde ham i Bergen, beſkjeftiget med allehaande Regjerings-Anliggender[1]. Dog kan dette neppe have været Hovedhenſigten med hans Reiſe til Bergen, der maa være ſkeet umiddelbart fra Danmark; man maa derfor antage, at det fornemmelig var den endnu ikke afſluttede Underhandling med Stæderne, ſom førte ham did for at underſøge og ordne flere Forhold og komme til en ſaa venſkabelig Forligelſe med Kjøbmendene, ſom det efter Omſtændighederne lod ſig gjøre. Et Beviis paa denne hans Henſigt torde det være, at han ved et Brev, udſtedt hiin 24de Mai, gav de tydſke Skomagere i Nidaroos Tilladelſe til at udføre ſaa mange af ſine Varer til Bergen, ſom udfordredes til at dekke et her optaget Laan paa 44 Mk. brendt, ſom de efter et af Otte Rømer, Fehirden, iſtandbragt Forliig havde maattet betale i Bod for et af dem i ſelve Chriſtkirken begaaet Drab paa en vis Hans Panne[2]. Thi Laanet var ganſke viſt gjort hos de tydſke Kjøbmend og deres Lagsbrødre Sutererne eller Skomagerne i Bergen, og det var en Begunſtigelſe for disſe, naar deres Landsmend i Throndhjem fik Lejlighed til ſnart at betale dem deres Gjeld. Det af Hanſeſtæderne til den 18de Mai berammede Møde i Stralſund blev vel holdt, og Biſkop Nikolas af Roeskilde ſaavelſom den ſkaanſke Ridder Hr. Anders Jakobsſøn indfandt ſig ogſaa for at modtage Beſkeed paa begge Rigers Vegne, men endnu, heed det, kunde man ikke afgjøre noget om de danſke Anliggender, det vil ſige, hvorvidt man ſkulde godkjende Kong Olafs Valg, ſaaſom heller ikke denne Gang nogen Afſendinger fra de preusſiſke Stæder havde indfundet ſig, og heller ikke nogen fra de nederlandſke, undtagen fra Kampen. Derfor aftaltes der et nyt Møde i Stralſund til den 19de eller 20de Juni for at afgjøre med hine Sendebud, hvad de havde at afhandle, og 8 Dage derefter ſkulde Stæderne ſende ſine befuldmegtigede Sendebud til Vordingborg for at underhandle med Kong Haakon og det danſke Raad om de mange Ting, hvorover Stæderne havde at beſvære ſig[3]. Nu, da Succesſionsſpørsmaalet i ſig ſelv allerede var afgjort, ſynes det, ſom om Stæderne ved denne Udhaling alene kan have haft til Henſigt at gjøre ſin Erklæring ſaa koſtbar ſom muligt og derved tilvende ſig de ſtørſt mulige Handels-

  1. See den her ſtrax efter anførte Forordn. af 24de Mai 1376, og Brev af 3die Juni 1376 (Dipl. N. I. 436), begge udſtedte fra Bergen.
  2. Norges gl. Love III. S. 195. Mere herom nedenfor, S. 93.
  3. Suhm, XIV. S. 21.