Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/113

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
65
1376. Olaf Haakonsſøn hyldes ſom Danmarks Konge.

Landſkaber ſtrax fulgte efter. Endogſaa Visbys Indbyggere paa Gotland ſendte Kong Olaf ſit Hyldingsbrev, ſkjønt ikke førend i Auguſt, hvorved de for ſig og Efterkommere lovede ſtedſe at blive ham ſom deres rette „Arveherre“, og hans Arvinger, ſaavelſom Danmarks Krone troe, aldrig at velge nogen Mand i ſit Raad, ſom ej ſvor Danmarks Konge Troſkab, at betale en aarlig Skat 60 Mk. brendt, og aldrig tage nogen Hevn over de „Hertuger, Herrer, Grever, Riddere, Svene, eller Skibsfolk, ſom havde hjulpet Kong Valdemar til at erobre Staden“. Det forſtaar ſig, at med Staden Visby fulgte ogſaa hele Øen Gotland[1]. Det var nu kun næſten en Latterlighed, at Mecklenburgerne endnu lode ſig give Tilſagn om Biſtand af Keiſeren og Bekræftelſer paa Albrechts foregivne Ret til den danſke Trone. Uden at enſe ſaadant, ſandſynligviis endog uvidende derom, tog de danſke Rigsſtænder paa et Danehof i Slagelſe den 3die Mai 1376 Junker Olaf til ſin Konge, imod at han ſelv, og hans Foreldre, der begge vare tilſtede, paa hans Vegne vedtog og beſeglede den fremlagte Haandfeſtning[2]. Sandſynligviis reiſte nu idetmindſte Dronning Margrete om med Sønnen i de enkelte Landſkaber, for efter den ſedvanlige Skik at lade ham hylde ſom Konge. At han iallefald blev hyldet paa Viborg Thing, veed man med Vished, thi 48 Aar ſenere bevidnede en gammel jydſk Ridder og Raadsherre, at han ſelv havde ſeet ham aflegge Hyldings-Eeden[3].

6. Det nye Unionsforhold til Danmark. Fred med Hanſeſtæderne.


Saaledes var da den norſke Kongeſøn og Tronarving valgt til Danmarks Konge, og Udſigterne vare ſaaledes for Haanden til en Per-

    lover at bekræfte og overholde de Danſkes Love og Rettigheder; Brevet er dateret Fredag før Søndagen Lætare, altſaa 21de Marts. Thinget var ſandſynligviis berammet til hiin Søndag.

  1. Hvad Gotland og Visby angaar, da have vi ſeet, at Albrecht af Mecklenburg efter en rigtignok heel uſikker Beretning ſkal have landet paa Gotland og tiltvunget ſig Hylding paa Reiſen til Stockholm i 1363 (ſ. forr. B. S. 754), og det er viſt, at han ſiden pantſatte Staden og Øen til Grev Henrik (S. 758); men i ſaa Fald maa de have været tilbageerobrede ved Kong Haakons og Hertug Eriks Expedition til Øland og Kalmar 1366, ſiden de i Overeenskomſten paa Aalholm omtales blandt de Slotte og Landſkaber, der allerede vare i Valdemars Beſiddelſe (S. 777, 779, 782, 783). Men ſandſynligviis havde hverken Kong Albrecht eller Grev Henrik nogenſinde faaet Øen egentlig i ſin Vold, og den foregivne Hylding var maaſkee kun fremtvungen af de nærmeſtboende Bønder ved en pludſelig Landgang, uden at efterlade videre Følger.
  2. Suhm, XIV. 496—500.
  3. Scr. R. Dan. VII. S. 412, 413. Ridderen heed Jens Nilsſøn og var, da han bevidnede det i 1424, 80 Aar gammel.