Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/112

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
64
Haakon Magnusſøn.

marks Erobring og forpligtede ham, fremdeles under Titlen „Danmarks Konge“, ſaavelſom ſig ſelv ved tre ſærſkilte Brev til at forſkaffe dem hele Hertugdømmet Jylland (d. e. Sønderjylland) med Als og Langeland o. ſ. v., overdrog dem det til arvelig Beſiddelſe, ſatte dem til Brugspant for 30000 Vik. Søl og alle Krigsomkoſtninger Laaland med Aalholms og Ravnsborgs Slotte, Kolding, Ribe, det kongelige Frisland m. m., indtil de i dets Sted kunde ſkaffe dem Fyn med Tilbehør, og forpligtede ſig til i den foreſtaaende Krig at godkjende de Leidebreve, ſom Greverne maatte udſtede[1]. Mecklenburgerne opførte ſig altſaa, ſom om de allerede vare Danmarks Herrer. Ogſaa Kong Albrecht af Sverige gjorde fælles Sag med ſine Frænder, ſluttede ſig til Forbundet og optog det danſke Vaaben i ſit Skjold. Og de holſtenſke Grever ſkrede ſtrax til at ſette ſig i Beſiddelſe af Sønderjylland, hvor det lykkedes dem deels ved Magt, deels ved Forræderi eller Modløshed af vedkommende Høvedsmend at faa flere af de nordſlesvigſke Slotte i ſin Vold. Alt dette var det vel, ſom nu bragte Jyderne til at fatte en raſk Beſlutning om at velge Olaf til Konge, ſaafremt kun Skaaningerne vare enige med dem deri. Og aldrig ſaaſnart vare de ſkaanſke Herrer underrettede herom, førend de ved en Skrivelſe af 4de Marts, udſtedt af Erkebiſkopen og flere andre geiſtlige og verdslige Herrer, tilkjendegav, at ogſaa dette var deres Ønſke, og at de deri vilde underſtøtte dem, forudſat at Junker Olaf vilde tilſikkre dem deres Privilegier, Friheder og Rettigheder, ſom de hidtil havde nydt[2]. Samme Dag indgik Hertug Bugislav af Stettin, Fyrſte af Rügen, der ſtod paa en ſpendt Fod med ſine mecklenburgſke Naboer, paa Aalholms Slot (paa Laaland) et beſtandigt Forbund med Kong Olaf og hans Foreldre, hvorved han allerede kaldte Olaf Konge af Danmark, erkjendte ham ſom ſin Lehnsherre for Rügen, og tilſagde ham ſin Troſkab ſom Vaſall, med andre Ord, aflagde ham fin Lehnshylding[3]. Nu betænkte Jyderne ſig ikke længer, men valgte Olaf til ſin Konge paa Viborg Thing, paa ſamme Tid, ſom hiin Hanſedag holdtes i Stralſund[4]. Man maa formode, at de øvrige

  1. Disſe 4 Breve, der alle forefindes i det ſchwerinſke Archiv, med ſamtlige nedhængende Segl (Fyrſternes og en Mængde Medforloveres), ere aftrykte i Schl. Holſt. Lau. Urk. B. II. S. 315—321 ſom No. 244—247.
  2. Brevene meddeles af Huitfeld, S. 556; deraf erfarer man og, at Jyderne havde beſtemt ſig for Olaf.
  3. Huitfeld, S. 560.
  4. At et ſaadant Thing holdtes paa den Tid, ſees af det hos Suhm (XIV. S. 496) meddeelte Brev fra Jens Muus, Høvedsmand paa Langeland, til „Jyllands Indvaanere og alle de Øvrige, der beſøgte Allherjarthinget i Viborg“, hvori han ſamtykker i, at Olaf velges til Konge, paa det Vilkaar, at han