Mand og Sønnen, samt de fornemste danske Raadsherrer, kaldes denne endnu kun slet og ret „Junker Olaf“, og hun selv kalder sig Norges og Sveriges Dronning samt Datter og Arving af Kong Valdeinar[1]. Herved antydes vel egentlig kun, at hun var Arving til hans private Efterladenskaber og ingen Arveret havde til Riget, hvilket vilde have været betegnet ved Ordene „Danmarks Riges Arving“, men det var dog allerede en Disposition over Rigets Lehn, der alene tilkom den regjerende Konge, som her var skeet, og de fornemste Raadsherrer, der vare med at besegle Brevene, maa saaledes allerede have været enige om at ville velge Olaf til Konge[2]. En yderligere Erkjendelse af hendes Ret til at forføje over Kronens Lehn var det og, at hun den 14de December fik sig overladt Holbek Slot og By med Tilbehør uden Vederlag af de daværende Besiddere, og at hun faa Dage derefter pantsatte det for 400 Mkr. brendt til Drottseten Hr. Henning Putbusch, der her, ligesaavel som hine Slottes forrige Besiddere, allerede kaldte hende „Dronning i Norge, Sverige og Danmark“[3]. Herved havde Hr. Henning saa godt som allerede antydet, at han betragtede hende og hendes Søn som nærmest berettigede til Tronen.
Hr. Henning havde strax efter Valdemars Død sammenkaldt Raadsherrerne til et Møde i Odense for at raadslaa om Kongevalg, og her yttrede endnu tre Meninger sig, idet nogle vilde velge Junker Olaf, deels fordi han var Margrete Valdemarsdatters Søn, deels ogsaa fordi Norge og Danmark derved vilde blive forenede, andre stemte for Albrecht af Mecklenburg, og atter Andre, uden at stemme for denne, dog „ikke fandt det passende, at Danmark, der var et frit Valgrige og kunde føde sin egen Konge, skulde give sig under Norge, som var et Arverige“, hvorfor de helst vilde, at man skulde velge en indfød dansk Adelsmand til Kongen[4]. Sagen kom ej til nogen Afgjørelse paa dette Møde, hvis
- ↑ Suhm, XIV. S. 493–495.
- ↑ I Margretes Gavebrev til Roeskilde Biskop staar det udtrykkeligt, at de ligelydende Breve derom, som K. Haakon og K. Olaf havde udstedt, vare beseglede af „de fornemste danske Raadsherrer“ (sigillis potiorum consiliariorum regni Daciæ). Hendes eget er medbeseglet af de skaanske Herrer Jakob Olafssøn, Tuve Galen og Anders Jakobssøn. Gavebrevet samt den Pantsettelse af visse Hereder, hvorom der ovenfor tales, blev ogsaa umiddelbart efter K. Olafs Valg udtrykkeligt bekreftet (Suhm. XVI. 20).
- ↑ Hr. Hennings Brev af 23de December 1375, hos Suhm XIV. 495.
- ↑ Huitfeld, S. 555. Han synes her at have haft de originale Forhandlingsprotokoller for sig. Naar Jahn (Danm. politisk-militære Hist. under Unionskongerne S. 5) siger, at Hr. Henning sammenkaldte et „Danehof“ i Odense, og at det var der, de tre Meninger gjorde sig gjeldende, strider dette mod Huitfelds udtrykkelige Ord, og han er dog her den eneste Kilde. Et Danehof lod sig desuden ikke saa hurtigt sammenkalde.
