Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/108

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
60
Haakon Magnusſøn.

hos havde Albrecht et megtigt Parti for ſig blandt Danmarks Stormend. Men Hertugens ſedvanlige Statsklogſkab ſynes her at have forladt ham. Han forhaſtede ſig ved allerede ſtrax at lade den unge Albrecht antage Titlen „Konge i Danmark“ og det danſke Rigsvaaben, ſom om han dertil var arveberettiget[1]: en Paaſtand, ſom de danſke Herrer, der holdt ſaa ſkinſygt paa ſin Valgret, ikke kunde andet end forarges over. Derhos fik han Keiſer Karl til at tilſkrive det danſke Rigsraad et Anbefalingsbrev for den unge Albrecht; hvilket, foruden at Keiſeren derved tiltog ſig en Myndighed, der ej tilkom ham, maatte være de Danſke ſaa meget mere ubehageligt, ſom han faa Dage forud endog havde anmasſet ſig Overherredømmet over Sønderjylland ved at give de holſtenſke Grever Stadfeſtelſesbrev paa en Told, de havde paalagt i Gottorp, idet han udtrykkeligt erklærede det ſlesvigſke Biſkopsdømme for et Lehn af det tydſke Rige[2]. Men imidlertid havde Dronning Margrete ſtrax begivet ſig til Danmark med ſin femaarige Søn, om hun ikke — hvad der efter det ovenfor paapegede maa anſees for det ſandſynligſte — var der allerede før Faderens Død, — og havde, ſom man ſeer, med den ſtørſte Klogſkab benyttet Tiden til i Stilhed at ſkaffe ſig og ſin Søn et Parti. Det er viſt, at hun allerede den 10de November var i Kalundborg[3]. Hendes Mand Kong Haakon lod heller ikke længe vente efter ſig, thi han var der allerede i de førſte Dage af December, og det lader til, at han alene har tøvet ſaa længe med Afreiſen, indtil han fik ſkrabet ſammen de nødvendige Penge[4]. Margretes Beſtræbelſer for at ſkaffe ſig Tilhængere kunne ſkjønnes deraf, at hun i Slagelſe den 7de December overlod Biſkopen af Roeskilde Nebbe Slot paa Sjæland med Tilliggende for hendes Faders Sjæl, i Erſtatning fordi han havde haft Kjøbenhavn ſaa længe i ſin Beſiddelſe m. m.; ligeſaa pantſatte hun ham og hans Kirke flere Hereder og de tre kongelige Parter af Roeskilde Stad med Told, Vaſaller, Bønder o. ſ. v. for 3000 Mk. Sølv. I Brevet herom, hvormed tillige et ligelydende udſtedtes, beſeglet af hendes

  1. Suhm, XIV. S. 1.
  2. Schl. Holſt. Lauenb. Urkunden II. S. 309. No. 239. Brevet er dat. Wismar, 31te October.
  3. Danſke Magazin, IV. S. 291.
  4. Den 13de Novbr. var Kongen endnu i Tunsberg og udſtedte da Qvittering til Fehirden i Bergen, Erlend Philipsſøn og Jon Hallvardsſøn for de 15 Pund Sterling, ſom de havde udbetalt til hans Klerk Provſt Henrik Henriksſøn (D. N. II. 441). Den 7de havde Provſten, ligeledes i Tunsberg, qvitteret for ſamme Sum, der her benevnes 100 Skill. Grovt (ɔ: 100 Sous gros Tournois, hvoraf enhver = 3 Sh. St; altſaa 300 = 15 L. St.) Sammeſteds 440. Formodentlig er mange ſaadanne Smaaſummer indbetalte.