Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/102

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
54
Haakon Magnusſen.

falingen over og Forſvaret af de fire Slotte i Skaane, der ifølge Tractaten ſkulde overlades Stæderne paa femten Aar, mod Fjerdedelen af de Dele af Tolden og Indkomſterne, der ſkulde tilfalde Stæderne. Dette Hverv kunde han ikke have overtaget, hvis der ikke nu havde været den bedſte Forſtaaelſe mellem Kong Valdemar, hvis tro Mand han var, og Stæderne[1]. Og da vi nu i det følgende ville ſee Hr. Henning afgjort paa Margretes og Olafs Side, ſynes det heraf at maatte følge, at ogſaa Stæderne allerede nu vare dem gunſtigt ſtemte. Paa Hanſedagen i Lübeck ved Midſommertid 1375 lod Valdemar endog allerede fremſette en Anmodning om at maatte faa disſe Slotte, ſom han kaldte ſin fedrene Arv, tilbage, og vel troede Stæderne at maatte afſlaa ham dette, men de foreſlog ham dog en nærmere Dagthingning derom, og anmodede fremdeles Hr. Henning om at foreſtaa Slottene[2]. Paa ſamme Møde lod Kong Haakon ved ſin Notarius, Decanen Gottſkalk, atter Klager fremſette over de tydſke Kjøbmends Uſtyrlighed i Norge, og Stæderne ſvarede paa den allerhøfligſte Maade, tilkjendegivende, at de gjerne vilde holde en Dagthingning med ham næſte Aars 1ſte Mai, eller før Pints, og bad ham imidlertid at tage naadigt mod Kjøbmendene og deres Tjenere, idet de ej tvivlede paa hans Godhed, og at han gjerne vilde lade Alt blive ordnet til det Bedſte, hvorimod de ogſaa vilde viſe ſig velvillige imod ham. Med Mecklenburgerne i Sverige derimod og deres Tilhængere var han fremdeles paa en fjendtlig Fod. Foruden de Klager, han tidligere havde fremſat over, at enkelte af de tydſke Kjøbmend kom hans Uvenner til Hjelp, klagede han nu ogſaa over, at da tre Skibe ſidſtforløbne Høſt[3] vare komne fra Stockholm til Marſtrand, ladede med hans Uvenners Gods og Varer, og hans Folk vilde legge Beſlag paa Godſet, hindrede de tilſtedeværende tydſke Kjøbmend dem deri; han kunde vel, yttrede han, ſelv have taget Hevn over dette, men havde undladt det, i Haab om at Stædernes egen Anſtændighedsfølelſe vilde tilſige dem at gjøre, hvad Ret var. Med Henſyn til dette, og mere lignende, ønſkede Kongen at vide, om Stæderne, iſær Lübeck, vilde ſkaffe ham hans Øiet, eller om han ſelv ſkulde tage ſig til Rette. Hvad de Privilegier angaar, ſom Stæderne ønſkede fornyede, yttrede Kongen, at han, lige ſiden han tiltraadte Regjeringen, endnu aldrig havde ſeet de af ſine Formend derom til Stæderne givne beſeglede Breve, og førend han kunde indlade

  1. Suhm, XII. 685, 693.
  2. Sammeſteds, S. 737, 738.
  3. Originalen har her „autumno proxime transacto“, hvilket ikke kan betegne andet end Høſten 1374; altſaa øvedes der da Fjendtligheder.