Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/101

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
53
1375. Spørsmaal om Tronfølgen i Danmark.


Hvad Dronning Margrete og hendes Mand Kong Haakon i denne Tid ſelv have virket for at befordre Sønnen Olafs Interesſer i Danmark, findes heller ikke nogenſteds omtalt, uagtet det dog er utænkeligt, at en Kvinde med ſaamegen Statsklogſkab og Handlekraft, ſom Margrete, ikke allerede nu ſkulde have ſat alle mulige Kræfter i Bevægelſe for at bringe Sønnen paa hendes Faders Trone. Der omtales ingenſteds, hvor Margrete opholdt ſig i Aaret 1375; men intet ſynes rimeligere, end at hun ſelv har været nede hos Faderen for baade at paavirke ham og ſkaffe Sønnen og ſig et Parti blandt Rigets Statsmend. Endog uden Henſyn til de politiſke Forhold ſynes det i ſin Orden, at hun, efter Faderens lange Fraværelſe, idetmindſte een Gang endnu aflagde ham et Beſøg og foreſtillede ham hans ſpæde Datterſøn. Det er navnlig høiſt ſandſynligt, at Margrete kan have været nede i Danmark om Høſten 1374 og henimod Julen, medens hendes Mand og Svigerfader var paa Veſtkanten, og den ſidſte afgik ved Døden. Under 14de Marts 1375 udgav nemlig Pave Gregorius en Skrivelſe, hvorved han paa Kong Haakons og Dronning Margretes Anſøgning overdrog den roeskildſke Klerk Magnus Petersſøn, der ſtod i deres Tjeneſte, et Canonicat i Roeskilde[1]. Vi have ſeet, at da Kongeparret ved en tidligere Lejlighed ſøgte Paveſtolen om Begunſtigelſer for flere geiſtlige og verdslige Herrer i Danmark, var det netop under et Ophold i dette Rige, og det er derfor ingen driſtig Slutning, at de, idetmindſte een af dem, ogſaa nu have opholdt ſig der, da de afſendte Anſøgningen, hvilket maa være ſkeet ſeenhøſtes 1374. Det er ikke i nogen Maade uſandſynligt, at Kong Haakon ſelv, da han om Høſten vendte tilbage fra Bergen, eller ſtrax efter Tilbagekomſten til Øſtlandet, har gjort en Reiſe til Danmark med ſin Dronning for at aflegge Svigerfaderen et Beſøg og for ellers at virke hvad han kunde til Huſtruens og Sønnens Bedſte.

Hanſeſtæderne, paa hvis Samtykke det maatte komme Prætendenten til Danmarks Krone ſaa meget an, ſynes ikke at have været Margretes og Olafs Fordringer ugunſtige. Hertil bidrog flere Omſtændigheder. For det førſte var det dem nu virkelig om at gjøre at bringe Underhandlingerne med Norge til Ende og faa ſine Privilegier i dette Land bekræftede, og derfor laa det i deres Interesſe at viſe ſig venlige mod det norſke Kongehuus, med hvem de desuden ſtod i Penge-Underhandlinger. For det andet ſtod Danmarks mægtigſte Mand næſt Kongen, Drottſeten Hr. Henning Putbuſch, der i Kongens Fravær havde været Danmarks Høvedsmand, i den nøjeſte Forbindelſe med Stæderne, ſaaſom han endog, lige fra Fredsſlutningen af, ifølge en udtrykkeligt med Stæderne afſluttet Overeenskomſt, paa deres Vegne havde overtaget Be-

  1. Reg. Gregor. XI. cod. chart T. 23 (ann. 5.) fol. 38.