var at denne udstedte tvende Breve, begge den 4de September 1320; et til Kongen, hvori han bød ham under Trusel om kirkelig Straf at lade Brødrene komme tilbage, og gjengive dem deres Gods med passende Godtgjørelse, og et andet til Erkebiskopen af Lund og Uppsala, samt Abbeden i Æsrom Kloster, hvorved han gav disse, som Executorer, det Hverv at see hiin Befaling efterkommet, og, om det skulde behøves, ved kirkelige Straffe uden Appell at tvinge Kongen dertil[1]. Da Brevenes Datering er omtrent samtidig med den føromtalte pavelige Nuncius Bernhard af Montvalrans Sendelse til Norden[2], er det højst sandsynligt, at han har faaet dem med, saavelsom et Par andre Breve, der selvsamme Dag udferdigedes, det ene til Kong Christopher, det andet til Biskoperne i Odense, Linkøping og Vegsjø, om Forurettelser, der ogsaa i Danmark af Kong Erik vare blevne Hospitals-Ordenen tilføjede, hvoraf man vistnok maa slutte, at Ordenen over hele Norden paa denne Tid maa have været Forfølgelse underkastet[3]. De endelige Følger af disse Stridigheder for Norges Vedkommende kjendes kun forsaavidt som vi erfare, at Kong Magnus (ɔ: Drottseten og Raadet) gav Prioren og Brødrene paa Varna deres Ejendomme tilbage i 1323[4], saa at vel altsaa Brevene og Truselen maa have gjort sin Virkning; og det er saa langt fra at den unge Konge eller hans Riger bleve lagte for Had, at han tvertimod sidenefter var en af dem, for hvem Paven synes at have næret en særdeles Forkjærlighed. Vi møde ingen Breve fra Pavestolen til Norge, førend hiint forhen omtalte af 10de Febr. 1323, om en Art af Korstog mod de hedenske Finner. Men samtidigt med dette Brev udferdigedes ogsaa en heel Deel andre, hvilket viser, at en Udsending fra en eller flere norske Biskoper paa den Tid maa have været ved Curien, og begivet sig paa Hjemreisen, og denne Udsending kan neppe have været nogen anden end Thorkell Mattul, Erkebiskop i Oslo, thi et af Brevene giver ham den Forret at hans Skriftefader paa hans Yderste kan meddele ham fuldstændig Absolution, medens et andet til Forbedring af hans Embeds-Indtægter, henlægger Haugs Kike paa Eker for stedse under Erkeprest-Embedet, og et tredie bestemmer Indulgenser til Fordeel for samme Haugs Kirke[5]. Lignende Indulgenser forlenedes og ved andre samtidige Breve til Bedste
- ↑ Johann. XXII. Regist. an. IV. ep. 1403.
- ↑ De Breve, der med Vished vides eller kunne sees at have været afsendte til Danmark med Bernard, ere daterede fra 28de Mai til hen i Septbr. 1320. Bernard kom til Danmark med Erkebiskopen ej førend i 1321 (see ovenf. S. 48).
- ↑ Johann. XXII. Regest an. IV. ep. 1402.
- ↑ See Langes Klosterhistorie S. 463, 464.
- ↑ Sammesteds, an. VII. ep. 426, 423, 439.
