der Kongens Afgjørelse, men Smid vilde ikke høre noget derom, beholdt ham i Fangenskab og lod ham henrette umiddelbart før Althinget. Efter dettes Ende reed Smid og begge Lagmændene Jon Skraaveiva og Orm Snorressøn nord i Landet med 35 væbnede Mænd for at gribe og afstraffe de fornemste Bønder, der havde staaet i Spidsen for Reisningen mod Jon og Biskopen; han lyste dem allerede paa Forhaand utlæge og brugte, siges der, ogsaa andre krænkende Udladelser imod dem. Han kom ned fra Fjeldet i Eyjafjorden. Men Eyjafjordingerne havde holdt Øje med ham, samlede sig sammen og drog mod ham heel mandsterke, anførte af Thorstein Eyjulfssøn og Benedict Kolbeinssøn. De traf ham paa Gaarden Grund, den 8de Juli 1361, omringede Huset, hvori han var, angreb ham, siges der, inde i Skaalen, og fik efter en hidsig Kamp taget ham, Jon Skraaveiva og sex andre af hans Mænd af Dage. Der fortælles, at han blev dræbt med jærnbeslagne Kølver: han har saaledes maaskee været iført en saa sterk Rustning, at han ikke kunde rammes af Hugg eller Stik. Man berømmede forresten den Kjekhed, hvormed han forsvarede sig, derimod skal Jon Skraaveiva have viist sig heel modløs, ligeledes Orm Lagmand, der slap ind i Kirken og siden fik Grid. Af Nordlendingerne faldt der sex Mand[1]. Det var nu mere end nogensinde nødvendigt for disses Høvdinger at drage til Norge for at retfærdiggjøre sig, og Thorstein Eyjulfssøn, Presten Thorstein Hallssøn med to andre Geistlige, og Olaf Peterssøn sejlede endelig afsted paa et lidet Skib, som de havde kjøbt af Munkene paa Tveraa. De kom lykkeligt over til Haalogaland, men Hirdstjoren i Throndhjem m. m., Reidar Jonssøn Darre, lagde strax Beslag paa deres Skib og Gods og lod dem selv føre som Fanger ned til Kongen. Dette maa under den Forudsetning, at Kampen paa Grund stod i Juli 1361, have været i September samme Aar, netop som Kong Magnus opholdt sig paa eller ved Baagahuus. Thorstein Eyjulfssøn blev indsat paa Vardbergs Slot, og man maa antage, at de øvrige Fanger deelte hans Skjebne[2]. De hensad noget over et Aars Tid, og imidlertid døde Thorstein Hallssøn,
- ↑ Striden stod Fredag før St. Hansdag. Var Aaret 1361, som er det sandsynligste, bliver det 18de Juni, var det 1362, bliver det den 17de. Annalerne (S. 306) meddele en Vise herom, digtet af en vis Snjolv, der synes at have været et Øjevidne; her tales udtrykkeligt om Thorsteins, Benedicts og Smids Tapperhed og om Jons og Orms Feighed. Jon, fortælles der, søgte at frelse sig ved at krybe ud gjennem „Kamars-Øjet“.
- ↑ At de bleve indsatte raa Vardbergshuus, maa man slutte deraf, at det var her, hvor Kong Magnus frigav Thorstein. Det er ogsaa her, hvor det udtrykkelig tilføjes, at Frigivelsen skete i Kong Haakons og Margrete Valdemarsdatters Bryllup, og det er allerede ovenfor viist, at den Antagelse, at Bryllupet stod paa Varddergshuus, har meget for sig.
