Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/891

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
873
1355—1371. Faſte Slotte.

end hidtil. Under Slottene lagdes ſom Tilbehør en vis Deel af Omegnen, et eller flere Hereder, der beſtyredes, og hvis Indtægter hævedes af Slottets Befalingsmand, og naar et Slot bortforlehnedes eller pantſattes, forſtod det ſig af ſig ſelv, at ogſaa Diſtrictet fulgte med. Sverige beſtod nu paa denne Viis næſten alene af ſlige Slotslehn, der ikke altid rettede ſig efter den gamle Landſkabs-Inddeling, men ſnart vare mindre, ſnart maaſkee ogſaa ſtørre, eller indbefattede Hereder af to tilgrændſende Landſkaber[1]; og medens man tidligere havde plejet at kalde Slottets Befalingsmænd „Høvedsmænd“, paa Latin Capitanei, optog man nu fra Tydſkerne Benævnelſen „Vogt“, „Foget“, en Forvanſkning af det latinſke Advocatus, og det tilliggende Diſtrict kaldtes „Fogetie“, „Fogderi“ (Vogtei), paa Latin Advocatia. Denne Benævnelſesmaade begyndte nu ogſaa at anvendes hos os, og førſt om det nærmeſte Grændſeſlot, Baagahuus, med den tilliggende Sysſel, Elveſysſel, der nu ofte i officielle Breve kaldtes „Baagahuus Fogetie“. Siden finder man ogſaa den ſamme Benævnelſe brugt om Akershuus med tilliggende Oslo-Sysſel og tildeels om Tunsbergshuus med tilliggende Tunsbergsſysſel, eller Størſtedelen af Veſtfold. Heldigviis, kan man ſige, fandtes der ikke egentlig flere Slotte end disſe i Norge, thi de øvrige Befæſtninger, der endnu maatte forefindes, fortjente neppe dette Navn. Men ogſaa i Syſler, hvor ingen Slotte fandtes, eller hvor i alle Fald Sysſelen ikke benævntes efter det ſaakaldte „Huus“ (f. Ex. Valdensø-Huus i Borgeſysſel) begyndte dog Almuen at kalde Sysſelmændene „Fogeder“, navnlig i Grændſe-Diſtricterne[2]. Kun i det Nordenfjeldſke ſynes ikke denne Sprogbrug at være bleven indført, derimod brugte man der Navnet „Foget“ eller „Byfoget“ iſtedetfor det eldre „Gjaldkere“, hvilket iſær

  1. En Levning heraf er det endnu i Sverige, at Landshøvdingdommerne kaldes Lehn og ikke nøjagtigt rette ſig efter Landſkabs-Inddelingen, ligeſom de ogſaa, idetmindſte tidligere, benævnes efter det Slot, hvor Landshøvdingen antoges at reſidere, f. Ex. Skaraborgs Lehn, Kronoberg (nu ſedvanligt Vegsjø) Lehn, Malmøhuus Lehn, o. ſ. v, og det i 1658 fra Norge vundne Baagahuus, ſedvanligt udtalt Bohuus, Lehn. I Norge er ogſaa Benævnelſen „Akershuus Amt“ (forhen Lehn), „Bergenhuus Amt“ en Levning af det ſamme.
  2. Baagahuus Sysſel eller Elveſysſel kaldes i det ovenfor (S. 829) omtalte Udbudsbrev af Kong Haakon „Baagahuus Fogeti“; noget ſenere (ſee f. Ex. Dipl N. III. 498) kalder Hr. Agmund Bolt ſig „Foged paa Akershuus“, og i et Brev af 1425, hvor Almuen i Skaun i Borgeſysſel opregner de tre ſidſte Sysſelmænd, kalder den dem alle „Fogder“. Benævnelſen „Foged“ var dengang uadſkillelig fra Begrebet om et Slot og faſt Beſætning, de ſaakaldte „Borgere“, hvorfor ogſaa allerede i den gamle Borger-Rett (ſ. o. IV. 1. S. 444) Commandanten kaldes „Foged“, hvilket Ord dog ſkrives fólguti (udtalt fóguti).