Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/891

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
873
1355–1371. Faste Slotte.

end hidtil. Under Slottene lagdes som Tilbehør en vis Deel af Omegnen, et eller flere Hereder, der bestyredes, og hvis Indtægter hævedes af Slottets Befalingsmand, og naar et Slot bortforlehnedes eller pantsattes, forstod det sig af sig selv, at ogsaa Districtet fulgte med. Sverige bestod nu paa denne Viis næsten alene af slige Slotslehn, der ikke altid rettede sig efter den gamle Landskabs-Inddeling, men snart vare mindre, snart maaskee ogsaa større, eller indbefattede Hereder af to tilgrændsende Landskaber[1]; og medens man tidligere havde plejet at kalde Slottets Befalingsmænd „Høvedsmænd“, paa Latin Capitanei, optog man nu fra Tydskerne Benævnelsen „Vogt“, „Foget“, en Forvanskning af det latinske Advocatus, og det tilliggende District kaldtes „Fogetie“, „Fogderi“ (Vogtei), paa Latin Advocatia. Denne Benævnelsesmaade begyndte nu ogsaa at anvendes hos os, og først om det nærmeste Grændseslot, Baagahuus, med den tilliggende Syssel, Elvesyssel, der nu ofte i officielle Breve kaldtes „Baagahuus Fogetie“. Siden finder man ogsaa den samme Benævnelse brugt om Akershuus med tilliggende Oslo-Syssel og tildeels om Tunsbergshuus med tilliggende Tunsbergssyssel, eller Størstedelen af Vestfold. Heldigviis, kan man sige, fandtes der ikke egentlig flere Slotte end disse i Norge, thi de øvrige Befæstninger, der endnu maatte forefindes, fortjente neppe dette Navn. Men ogsaa i Sysler, hvor ingen Slotte fandtes, eller hvor i alle Fald Sysselen ikke benævntes efter det saakaldte „Huus“ (f. Ex. Valdensø-Huus i Borgesyssel) begyndte dog Almuen at kalde Sysselmændene „Fogeder“, navnlig i Grændse-Districterne[2]. Kun i det Nordenfjeldske synes ikke denne Sprogbrug at være bleven indført, derimod brugte man der Navnet „Foget“ eller „Byfoget“ istedetfor det eldre „Gjaldkere“, hvilket især

  1. En Levning heraf er det endnu i Sverige, at Landshøvdingdommerne kaldes Lehn og ikke nøjagtigt rette sig efter Landskabs-Inddelingen, ligesom de ogsaa, idetmindste tidligere, benævnes efter det Slot, hvor Landshøvdingen antoges at residere, f. Ex. Skaraborgs Lehn, Kronoberg (nu sedvanligt Vegsjø) Lehn, Malmøhuus Lehn, o. s. v, og det i 1658 fra Norge vundne Baagahuus, sedvanligt udtalt Bohuus, Lehn. I Norge er ogsaa Benævnelsen „Akershuus Amt“ (forhen Lehn), „Bergenhuus Amt“ en Levning af det samme.
  2. Baagahuus Syssel eller Elvesyssel kaldes i det ovenfor (S. 829) omtalte Udbudsbrev af Kong Haakon „Baagahuus Fogeti“; noget senere (see f. Ex. Dipl N. III. 498) kalder Hr. Agmund Bolt sig „Foged paa Akershuus“, og i et Brev af 1425, hvor Almuen i Skaun i Borgesyssel opregner de tre sidste Sysselmænd, kalder den dem alle „Fogder“. Benævnelsen „Foged“ var dengang uadskillelig fra Begrebet om et Slot og fast Besætning, de saakaldte „Borgere“, hvorfor ogsaa allerede i den gamle Borger-Rett (s. o. IV. 1. S. 444) Commandanten kaldes „Foged“, hvilket Ord dog skrives fólguti (udtalt fóguti).