Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/892

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
874
Magnus Eriksſøn og Haakon Magnusſøn.

kan ſees af en Retterbot, ſom Kong Magnus fra Vardberg den 21de Mai 1343 udgav om Foged-Embedet i Bergen, under hvilket han alene mener Gjaldkyre-Embedet, ſiden det medførte Oppebørſelen af Sagefaldet i Forening med Raadmændene[1]. En anden meget uheldig Skik, ſom man optog efter Exempel fra Nabolandene, var den at bortforlehne Slotte, og ſaaledes i Norge ogſaa Syſler uden Slotte, til Pant for Pengefordringer, ſom Modtageren havde til Gode hos Kronen, ſaaledes at han oppebar alle Indtægterne eller endeel af dem, indtil han havde faaet fuld Betaling. Derved unddroges Kronen ej alene en betydelig Deel af dens Indtægter, men, hvad der var verre, ogſaa meget af dens Magt, thi det laa i Sagens Natur, at den under ſaadanne Omſtændigheder ej kunde udøve det Tilſyn med Befalingsmandens Forvaltning, ſom den burde; Befalingsmanden kunde ej afſettes, førend han havde faaet Sit, og i den trygge Bevidſthed om et ſaadant Fodfeſte kunde denne des lettere tillade ſig Undertrykkelſer og udſuge Bønderne, hvilket vel ogſaa ſom ofteſt var Tilfeldet[2]. Imidlertid ſynes dog endnu ſaadan Overdragelſe af Pante-Lehn at have været meget ſjelden i Norge, i Sammenligning med Sverige og Danmark, hvor den allerede længe kan ſiges at have været det ſedvanlige, og hvor de ſtore Panthavere igjen pantſatte de enkelte Beſiddelſer til Andre, ſaa at der opſtod utrolige Forviklinger, og et Lehn ofte ikke kunde udløſes uden efter Forhandlinger med hele Rækker af Over- og Under-Panthavere, den ene efter den anden[3]. I Norge var det, ſom vi allerede have ſeet under Kong Magnus’s Regjering, desforuden ſedvanligt, at der i visſe ſtørre Landsdele indſattes Overbefalingsmænd eller ſaakaldte Hirdſtjorer. Vi have paa denne Viis ſeet Hr. Agmund Guthormsſøn ſom Hirdſtjore i Viken, Otte Rømer og ſandſynligviis Formanden Reidar Jonsſøn Darre ſom Hirdſtjore i Throndhjem, og Hr. Sigurd Hafthorsſøn ſom Hirdſtjore i Bergen, ligeſom ogſaa Overbefalingsmændene paa Island kaldtes

  1. N. gl. Love III. 162.
  2. Vi have f. Ex. allerede ſeet, hvilket Uvæſen Gottſkalk Skarpenberg begik, da han havde Baagahuus inde i Hertug Eriks Navn, og Kong Haakon klagede ſelv over, at han i den Tid intet havde at ſige over Baagahuus og Vardberg.
  3. Et af de bedſte Stemmer herpaa bar man i de af Styffe i hans „Bidrag“ No. III. 42, meddelte Breve af 29de Septbr. og 19de November 1370, hvorved de mecklenburgſke Brødre Johane og Fikke Ummereiſe førſt modtoge Stockholms Slot, Veſtervik og Tjuſt af Hertug Albrecht ſom Pant for 1000 Mk. brendt, og derpaa igjen pantſatte dem til Hennike Bützow for 850 Mk. brendt. Det maa erindres, at allerede Hertug Albrechts Ret til den alene hidrørte fra Pantſettelſen.