Datter af Hr. Sigurd Hafthorssøn, som det i det følgende skal omtales[1]. Paa nordre Hedemarken nævnes i 4364 Andres Ivarssøn; hvo der var paa søndre eller det egentlige Hedemarken vides ikke. I Gudbrandsdalen indehavdes Syslen sandsynligviis allerede i Krigens Tid af den anseede Hallvard Alfssøn paa Sundbu i Vaage, der dog først i 1364 udtrykkeligt nævnes som Sysselmand. Hvorledes Reidar Jonssøn (Darre) i Nidaroos afløstes af Otte Rømer som Hirdstjore over hele det Throndhjemske, er allerede ovenfor omtalt. I Jemteland vedblev, som det synes, den før omtalte Nikolas Peterssøn Djekn ogsaa under Kong Haakons Regjering, uagtet der fremdeles indkom Klager over ham. Allersidst omtales han i 1362, skjønt ej udtrykkeligt som Sysselmand i Jemteland. – I Sogn nævnes 1361 en Olaf Ulfssøn, om hvilken forresten intet vides[2]. I Skienssyssel nævnes Ketil Vigleikssøn i 1362 og 1364, han er saaledes formodentlig kommen efter Aste Bergulfssøn; siden blev han Sysselmand i Tunsberg[3]. De Lagmænd, hvis Navne kjendes fra Mandedøden af og indtil 1371, findes fordetmeste allerede omtalte ovenfor (S. 514). Hertil kan alene føjes, at i Bergen, hvor Gunnar Hjarandessøn nævnes som Lagmand allerede i 136i, sees denne i 1363 at være bleven afløst af Joseph Karlshovedssøn fra Kaupangr i Sogn, men var i 1366 atter i Embedet, som han nu tillige forenede med Gulathingets Lagstol, saa at han kaldte liv „Gulathings og Bergens Lagmand“. Han beklædte nu i lang Tid begge Embeder, som ogsaa under hans Eftermand vedblev at være forenede[4]. I Tunsberg var Berg Hermundssøn, en Søn af Hermund Bergssøn Klerk, Lagmand i Aarene 1365–1380. Han synes at have hørt hjemme i Borgesyssel, der hørte til hans Lagdømme[5].
Fortiden de her nævnte Embedsmænd forekomme ogsaa andre, baade Riddere og Hirdmænd, anvendte af Kongen i særskilte Hverv. Det vilde være for vidtløftigt at omtale dem alle, og vi ville strax i det følgende, hvor de anseede Ætter og deres Medlemmer omhandles, komme til at
- ↑ Sammesteds II. 274. III. 320. IV. 389.
- ↑ Sammesteds, I. 370.
- ↑ Sammesteds, IV. og II. 380.
- ↑ Dipl. N. IV. 426. II. 375. II. 386.
- ↑ Han nævnes uden Embedstitel allerede i 1358, nærværende i Lagardal i Thelemarken. (Dipl. N. I. 359); maaskee han da var kgl. Hirdmand. Som Lagmand i Tunsberg nævnes han først den 22de Febr. 1365 (Dipl. N. III. 343), og sidst d. 21de Febr. 1380 (ssteds V. 316). Hans Fader, Hermund Bergssøn, nævnes 1352 (ssteds II. 311). Bergs Hustru blev begraven i Glymeima (Glemminge) Kirke, Bisk. Eyst. Jordebog fol. 10. Hans Bo skyldte Rode Kirke i Borgesyssel endeel Tiende.
