Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/883

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
865
1355–1371. Kongelige Befalingsmænd.

sees deraf, at han ogsaa senere betroede ham Seglet, men Cantsler blev Henrik dog ikke i Kongens Levetid, og saavidt man kan skjønne, fik han heller ikke Seglet, uden naar Kongen var fraværende[1]. Det er forøvrigt det samme Brev, af hvilket vi erfare, at Hr. Henrik ogsaa maa have haft Oslo Fehirdsle og Akershuus Slot saavelsom Hirden under sin Bestyrelse. Han underretter her Kongen om flere Udbetalinger og Vare Udleveringer, han havde ladet gjøre til forskjellige Hirdmænd; han melder, at Hirdmanden Hatte Gunnarssøn ej havde seet sig istand til at sende noget Malt, som man trængte til, og at han derfor havde maattet lade mynte halvfemte Mk. brendt for med Pengene at kjøbe Øl til Dronningen, siden Malt ej var at faa, m. m. Saadanne Forretninger kunde han ikke have besørget, naar han ej tillige var Fehirde, og Kongen maa have overdraget ham dette Embede paa samme Tid, som han tilbød ham Seglet, siden hans Formand i Embedet, Hallvard Jonssøn, beklædte det endnu i Mai 1371[2].

De øvrige kongelige Befalingsmænd siden Kong Haakons Tronbestigelse, det være sig Hirdstjorer, Fehirder, Sysselmænd eller andre Ombudsmænd, have vi allerede i det foregaaende lejlighedsviis omtalt, forsaavidt de nævnes i de gamle Optegnelser, hvilket rigtignok er meget sparsomt og ufuldstændigt. Man veed saaledes ikke nøje, hvo der afløste Hr. Sigurd Hafthorssøn som Sysselmand eller Hirdstjore i Bergen. I Borgesyssel maa man antage, at Hr. Jon Hafthorssøn var Befalingsmand, thi han havde nu temmelig stadigt sin Bolig der, og en Mand af hans Anseelse kunde man vel ej forbigaa til denne Verdighed. Ogsaa hans Søn, Haakon Jonssøn, var allerede Sysselmand, først i Robyggelagen[3], og siden, som vi nedenfor nærmere skulle see, paa Orknø. Hvo der blev Befalingsmand paa Baagahuus, og saaledes Sysselmand i Elvesyssel, efter Laurents Bjørnssøn, der i 1371 kom til Axevall og siden blev Lagmand i Vestergøtland, vides ikke. I 1368 havde Fehirden Hallvard Jonssøn ogsaa haft Oslo Syssel, eller idetmindste en Deel deraf, nemlig Myrehvarv (Røken) og Hudreim; den samme Syssel havde Gaute Erikssøn haft i 1367, uden dog, som det synes, al blive været Fehirde[4]. Som Sysselmand paa Thotn forekommer i 1358 og 1361 Ingjald Guthormssøn, der boede paa Gaarden Oo og er bleven mest bekjendt af, at han var gift med en naturlig

  1. See Breve af 1374, Dipl. N. III. 402. II. 444.
  2. Dipl. N. II. 417. Ogsaa i 1375 synes han at have hast Fehirde-Forretninger, see Dipl. N. II. 440, 441.
  3. Dipl. N. IV. 474. Aaret for dette Brev er ikke bestemt angivet.
  4. Dipl. N. IV. 468. 396.