indbringe en Sven Bassessøn, formodentlig en Svensk, og hans Følgesvene, der imod Rigets Ret og Kongens Brev havde fanget og bundet hans Tjenere. Ligeledes forbød han under Fredløsheds Straf Indbyggerne i Vermeland og fra Dal at huse eller hjelpe ham. Denne Sven Bassessøn maa saaledes vel have været en mægtig Mand i Vermeland eller paa Dal, som nu var gaaet over paa Kong Albrechts Parti[1]. Længer ud paa Høsten var Kongen i Oslo, sandsynligviis fordi hiins unge Dronning Margrete da ventede sin Nedkomst, og han havde ogsaa den Glæde, at hun i Adventstiden, omkring 1ste December, fødte ham Sønnen Olaf[2]. Men i Begyndelsen af det følgende Aar finde vi ham langt inde i Vestergøtland, ja endog i Besiddelse af Axvalla Slot med tilliggende District, som tre Aar forud var faldet i Mecklenburgernes Hænder, men hvor nu Laurents Bjørnssøn, der før havde været Høvedsmand paa Baagahuus, førte Befalingen. Om Kong Haakon først nu gjorde denne vigtige Erobring, eller Slottet allerede i 1369 var faldt i hans Hænder, vides ikke[3]. Derved var hele Vestergøtland atter kommen i Kong Haakons Besiddelse, paa de Dele nær, som de Danske endnu havde inde, og han kunde drage sine Tropper sammen lige paa Grændsen af Nærike, naar han skulde tiltræde det Tog, han nu forberedede.
Men imidlertid var den Gjæring, eder allerede længe havde hersket blandt Opsvearne, brudt ud i aabenbar Opstand. De havde endog la-
- ↑ Dipl. N. I. 407. 407. Begge Breve ere skrevne paa een Dag, men det første, bestemt for hans norske Undersaatter, paa Norsk, og det andet, henvendt til Indbyggerne i Vermeland og Dalsland, paa Svensk. Det er ikke uden Interesse at see, hvorledes Sprogforskjelligheden her nøje er iagttaget.
- ↑ Olafs Fødsel henføres i Chron. af 1415 (Scr. r. Sv. S. 58) til 1371, ligeledes i det af 1430 (sstds S. 29). Men de bedste islandske Annaler angive 1370 som hans Fødselsaar, og at dette er det rette sees deraf, at Olaf allerede omtales i det Forliig af 14de August 1371, som Hertug Henrik af Mecklenburg sluttede med Kong Valdemar (Suhm XIII. 691); thi naar Olaf var sød ved Adventstider, som Chron. af 1415 angiver, og som der ej synes at være Grund til at betvivle, kunde han saaledes ikke være fød i 1371. Det bestyrkes ogsaa deraf, at vi see Haakon, der ellers i denne Tid paa Grund af det fjendtlige Forhold til Sverige mest opholdt sig ved Elven, den 14de November i Oslo (Dipl. N. II. 412), thi det var upaatvivleligt for at være tilstede hos sin Hustru, naar hun fødte sit Barn. At Olaf fødtes i Oslo, siges udtrykkeligt i de islandske Annaler. Snarest har det vel dog været paa Akershuus, hvor Hoffet og Dronningen havde sit Hovedtilhold, men som regnedes til Oslo.
- ↑ Den 15de Februar 1371 udgav Laurents Bjørnssøn, som Høvedsmand paa Axevall, en Besaling til nogle af Fogderiets Indbyggere, og Kong Haakon selv udstedte fra Aaranes den 28de Febr. en Besaling til Vermlendingerne. Styffe, Bidrag, S. XVI.
