Straf“[1]. Til Tegn paa, at ogsaa Raadet samtykkede i disse Befalinger, bleve Brevene medbeseglede af Erkebiskopen, der imidlertid ogsaa var kommen til Kongen, af Biskoperne i Oslo og Hamar, samt af Drottseten, i de øvrige Biskopers og mange andre gode Mænds Nærværelse[2]. Man synes endog at maatte antage, at et virkeligt Rigsmøde har været holdt her, for at raadslaa om den bedste Maade til at befrie Kong Magnus, der nu allerede sad fangen paa femte Aar.
Man erfarer intet nærmere om disse Underhandlinger, men at de ikke ledede til noget tilfredsstillende Resultat, sees noksom deraf at Krigen fornyedes i det følgende Aar. Det er dog af flere Omstændigheder ikke usandsynligt, at Stilstanden mellem Haakon og Albrecht fornyedes paa en kort Tid. Men imidlertid havde Kong Haakons Sendebud, hvoraf Fleerheden vare svenske, haft den bedste Lejlighed til, personligt at lære Stemningen i Sverige at kjende, og af egen Erfaring at overtyde sig om den Utilfredshed og Gjæring, som herskede især blandt de ringere Klasser. De Begivenheder, som fulgte strax efter, gjør det ingenlunde usandsynligt, at de benyttede Lejligheden til at ophidse Gemytterne end mere, raade Almuen til at gjøre Opstand, og til ogsaa at bearbeide og vinde enkelte af de fornemme og mægtige Mænd, navnlig den urolige Biskop Nikolas af Linkøping, hvilken vi ej længe efter ville see at optræde som Kong Albrechts Modstander. Kong Haakon tilbragte endog et Par Maaneder i eller ved Baagahuus, beskjeftiget, som man maa antage, med Forberedelser til det forestaaende Krigstog, hvis Uundgaaelighed nu maa have været indlysende. Dog synes allerede enkelte fjendtlige Sammenstød mellem Tilhængerne af begge Partier at have fundet Sted. I October befalede Kong Haakon, under sit Ophold i Dragsmark, Marsken Hr. Erik Ketilssøn og Ulf Jonssøn at gribe og for Kongens Ret at
- ↑ Dipl. N. II. 410. Brevet er vel kun henvendt til Indbyggerne i Baagahuus Fogderi (Lehn), men man kan saameget mindre tvivle om at lignende, nu tabte, Breve ere udgaaede til andre Landskaber, som dette Brev selv paa hiin Henvendelse nær har en fuldkommen almindelig Charakter (der tales om „Sysselmænd og Ombudsmænd“ o. s. v.) og desuden det Brev af Kong Haakon til Bønderne paa Raumarike, Ringerike, Hadeland og Oslo Fehirdsle af 16de Mai 1371, hvori der handledes om deres Undladelse af at gjøre Udfareleding (sst. 417), aabenbart sigtes til det samme Paabud.
- ↑ Siden Erkebiskopen først nu nævnes som nærværende, er det tydeligt at han ej kan have deeltaget i Forhandlingerne raa Baagahuus og siden i Ljodhuus, da hans Besegling i saa Fald ej havde kunnet mangle. Han er formodentlig kommen for seent afsted, og har neppe truffet Kongen førend i Marstrand, hvor han enten er ankommen med Skibslejlighed fra Oslo, eller paa sit eget Skib heelt fra Nidaroos. Dette kunde maaskee bedst forklare, hvorfor han ej er indtruffen i rette Tid.
