Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/842

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
824
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

Underhandling til Fred eller rettere til en forlenget Stilstand. Det bestemtes, at Stilstanden og det uhindrede, fredelige Samkvem mellem Norge og Stæderne for det første skulde vedvare til næste Aars St. Hansdag, paa hvilken et nyt Fredsmøde som det nærværende ligeledes skulde holdes paa Baagahuus, og derefter skulde den under alle Omstændigheder vedvare i de fire paafølgende Aar[1]. Saaledes sluttedes den egentlig paa fem Aar eller til Sommeren 1375, og Afgjørelsen af Erstatningsspørsmaalene m. m. henskødes til det næste Møde i 1371. Kun for Stæderne Rostock og Wismar blev der med Hensyn til deres undersaatlige Stilling til Hertug Albrecht indtaget en Clausul omtrent af samme Indhold, som vedtoges for Danmarks Vedkommende. I Ratificationsbrevet, som Kongen udstedte samme Dag, og som besegledes af de ovennævnte Raadsherrer, gjentog Kong Haakon udtrykkeligt Bekræftelsen af de Frihedsbreve, som tidligere havde været Stæderne forundte[2]. Stædernes Ratificationsbreve bleve senere udstedte[3]. Formodentlig have

  1. Stædernes Fredsbrev er aftrykt hos Lappenberg, S. 699–701. At der til det følgende Aars St. Hansdag skulde holdes et nyt Fredsmøde menes ikke i de forhaandenværende Fredsdocumenter med udtrykkelige Ord, men det ligger allerede deri, at Stilstanden siges først at være sluttet til næste St. Hans, og siden paa fire Aar derefter, thi ellers kunde man ligesaa godt strax have sagt indtil St. Hans 1375; det var, som vi allerede have seet flere Exempler paa, ved Dagthingninger i den Tid Sedvane, først at fastsette Dagen til den næste Sammenkomst, og derpaa en vis Tid efter denne, i hvilken Stilstanden skulde vare, selv om ingen Fred kom istand, faa at man omvendt fra den blotte Omstændighed at en saadan foreløbig Termin angives, kan slutte at denne Termin var bestemt til en ny Fredscongres, om endog dette ikke er udtrykkeligt angivet. I nærværende Tilfelde have vi dog endnu et Par Data at støtte os til: thi for det første staar der i Stædernes Fredsbrev, hvor hiin foreløbige Termin, førstkommende St. Hansdag, nævnes, umiddelbart derefter: „saaledes som man ellers (eller „særskilt“) er kommen overeens om (quemadmodum alias fuit placitatum), hvilket viser at der har været oprettet et eget, nu tabt, Document om den Sag, hvor Sammenkomsten maa have været berammet; for det andet seer man af de to lübeckske Raadmænds Skrivelse, der er optagen hos Lappenberg S. 705, men, som vi nedenfor skulle vise, der urigtigt er henført til 1370 istedetfor til 1371, at Kongen og hans Raad netop i dette Aar ventede paa Stædernes Gesandter til det Møde hvortil de St. Hansdag skulde have indfundet sig paa Baagahuus. Dog kan man maaskee slutte af de Forhandlinger paa Hansedagen i Stralsund i Mai og Juni 1371, som Suhm omtaler XIII. 684, at idetmindste Stæderne ikke ansaa Samlingsstedet som aldeles sikkert aftalt og at de halv om halv ventede Kongen ned til sig.
  2. Lappenbergs Sartorius II. 703, 704.
  3. Greifswaldes Ratification er saaledes dateret 30te September 1370, Dipl. N. III. 368. Sandsynligviis ere de øvrige af samme Datum, og indleverede paa samme Tid som det var bestemt at Fredsbrevene til Danmark skulde indleveres, nemlig St. Michels Dag, s, ovenf.