til at indjage endog megtigere og modigere Fyrster end Kong Valdemar Skræk, om end ikke hertil kom, at dette Forbund allerede var saagodtsom tiltraadt af en veldig Fraction af hans egne Undersaatter og de megtigste blandt hans Nabofyrster.
Det var imidlertid ingen let Sag, at organisere et Forbund, der omfattede Stæderne lige fra Schelden til den finske Bugt. Endnu var der meget at tage vare paa og bringe istand, og det maatte skee i en Hast. Man maatte desuden være betænkt paa at sikre de Borgere af Stæderne, der opholdt sig i Fjendeland, som i Skaane og i Norge, mod Overlast af Indbyggerne, naar Krigen erklæredes. Om alt dette holdt de østersøiske Søstæders Deputerede en Raadslagning i Lübeck den 8de December, da de vare komne tilbage fra Köln. Det bestemtes her blandt andet, at man skulde tilkjendegive de tydske Kjøbmænd i Norge, hvad der var besluttet, samt at de, om der kom nogen Flaade fra Zuydersøen, da trygt kunde betro sig og sit Gods til den; til Kjøbmændene i Bergen skulde der sendes Bud med fire Kjøbmandsskibe, at de skulde holde sig ferdige til at rømme Byen med alt deres Gods næstkommende Paaske, og at de dertil fik tage Skibe, hvor de kunde; man vilde imidlertid hjemme paa bedste Maade see til at skaffe tomme Skibe, som kunde sendes op til dem; i samme Øjemed tillodes det Rostock og Stralsund at sende et 20 Lesters Skib til Tunsberg. Til Keiseren skulde der sendes Klagebrev over Kong Valdemar, og Stædernes Feidebreve til denne skulde samtlige være indleverede i Lübeck til næste Midfaste Søndag (19de Marts). Der skulde tillige underhandles med Hertug Albrecht om et Forliig med dem af Kampen, og disse saavelsom de øvrige fra Zuydersøen paatog sig mellem sig at handle om de i Norge opbrendte Skibe. Her sigtes der formodentlig til den Tvist, som nys havde været mellem Kampen og de tydske Stæder, og som maa have staaet i den nøjeste Forbindelse med den Stilstand, der Aaret forud var sluttet mellem Kampen og Kong Haakon. Uagtet Staden havde sendt Deputerede til Mødet, maatte dog rimeligviis først hiin Strid bilegges og det venskabelige Forhold til Norge afbrydes, førend Stadens samlede Raad kunde godkjende Tiltrædelsen til det store Forbund. Nytaarsdag skulde man samle sig paany i Rostock for at bringe de respective Stæders Ratification af de kölnske Forbundsartikler[1].
Ved det berammede Mode i Rostock bragte de Deputerede den eenstemmige Beskeed, at deres Stæder vilde blive ved det sluttede Forbund, og iagttage de kølnske Artikler. Formodentlig have de
- ↑ Lappenbergs Sartorius II. S. 166.
