Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/816

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
798
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

styr eller saakaldt Pundgjeld enhver enkelt Kjøbmand skulde udrede. Det bestemtes endvidere, at de fra Preussen, Kampen, Zuydersøen, Holland og Zeeland skulde ingen Bidrag eller Kost have af Kongen af Sverige, Hertug Albrecht, Grev Henrik, eller nogen af Herrerne, og om disse Herrer vandt noget Land eller Slot, da skulde hine ej dermed befatte sig, hvorimod de vendiske Stæder skulde kunne tilthinge sig noget af bemeldte Herrer; kunde de vendiske Stæder formaa dem til at hjelpe sig, da skulde de forbinde sig med dem fra førstkommende Paaske paa et Aar, og ingen af Parterne forsone sig med Fjenden paa egen Haand. Ligeledes forbandt alle Stæderne sig indbyrdes til at holde sammen og ikke gaa til Forliig, førend der var skeet dem alle lige Ret af begge Konger, og hvis et saadant Forliig kom istand, men Kongerne atter angreb en af Stæderne med Urette, da skulde alle de andre Stæder komme den til Hjelp, men den særegne Feide, nogen enkelt Stad kunde have med Kongerne, den kunde den siden afgjøre paa egen Haand, og dagthinge desangaaende paa eget Æventyr. Dette Forbund skulde vedvare i tre Aar efter at de vare forliigte med Kongerne, og de forsamlede Raadsherrer lovede paa sine respective Stæders Vegne, og paa sin Ære og Tro, at holde det, og at det skulde straffes paa det Højeste, om Nogen brød det[1]. Dagen derefter skiltes de ad, og Magistraten i Köln paatog sig ved Circulærskrivelser at underrette de Stæder, der ingen Deputerede havde sendt, om de fattede Beslutninger[2].

Saaledes var da dette merkelige og farlige Forbund sluttet, der, om det end kun var indgaaet for en kortere Tid og i et særskilt Øjemed, dog bidrog saa meget til at give den tydske Hansa Fasthed og varigere Sammenhold. Hertil havde de enkelte Stæder, eller visse Grupper af dem, handlet med paa egen Haand, nu traadte de for første Gang op som en samlet Eenhed. Man regnede i alt over 77 Stæder som Deeltagere[3]. Vare nu end mange af disse Landstæder, og kunde saaledes ikke afgive nogen umiddelbar Bidrag i Skibe og Søkrigere, saa kunde de dog skaffe betydelig Pengehjelp. Forbundet var derfor vistnok skikket

  1. Lappenbergs Sartorius II. 606–610.
  2. Circulær-Skrivelsen, addresseret til Braunschweig, Hildesheim, Magdeburg, human„ Hannover, Lüneburg, Bremen, Stude, Hamburg, Kiel, Greifswalde, Anklam, Stettin, Neustargard, Kolberg, Riga, Dorpat, Reval og Pernau, er dateret 22de Novbr. 1367. Sammesteds S. 612.
  3. Antallet 77 forekommer i det bekjendte Smædevers, hvormed Kong Valdemar skal have besvaret Stædernes Fejdebrev. Huitfeld, som urigtigt omtaler det kölnske Forbund under 1364 (S. 532), angiver Tallet at være 77, men opregner dem derpaa enkeltviis, og naar man optæller Navnene, bliver den hele Sum 80.