Det store Møde i Köln blev afholdt til den berammede Tid. Her samledes, den 11te Novbr. Afsendinger fra de vendiske Stæder Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar, fra de preussiske Stæder Kulm, Thotn og Elbing, og fra de nederlandske Stæder Kampen, Harderwyck, Ellenborg, Amsterdam og Briell. De Stæder, der lode møde, havde Fuldmagt fra de andre, der ingen Deputerede sendte. Her blev der nu, den 17de November, altsaa efter meget korte Forhandlinger, vedtaget, „at formedelst den mangfoldige Uret og Skade, som Danmarks og Norges Konger havde gjort mod Kjøbmændene, vilde de være deres Fjender, og hjelpe hinanden troligen ved at udruste Skibe og Krigsfolk“. Antallet og Styrken af disse bestemtes saaledes, at de vendiske og liflandske Stæder skulde stille ti Kogger, hver med 100 velbevæbnede Mand; de sex preussiske Stæder fem Kogger, formodentlig med samme Bemanding; Kampen een Kogge og to Rhinskibe med 150 Mand; de øvrige Stæder ved Zuydersøen saavelsom Amsterdam, Stavern, Harderwyck og Dordrecht hver en Kogge med 100 Mand; Stæderne i Zeeland to Kogger med 200 Mand. Alle disse nederlandske Skibe skulde være sejlferdige til næste Palmesøndag, for med første føjelige Vind at sejle til Øresund, men først samles i Marstrand og der oppebie hinanden for at kunne sejle tilsammen ind ad Sundet. De vendiske og preussiske Stæder skulde ligeledes være sejlferdige til Paaske for at samles ved „Gheland“[1], og derfra gaa til Øresund, for der at forene sig med de nederlandske, hvorefter alle Skibene skulde blive tilsammen i een Flaade og adlyde Høvedsmændenes Befaling, indtil disse gav dem Orlov, under Livs og Godses Fortabelse. Ingen af Stædernes Borgere maatte søge de tvende Kongers Lande med Kjøbmandsskib, eller tilføre dem Harnisk eller Levnetsmidler, under Fredløsheds Straf. Det bestemtes nøje, hvor stort Krigs-
- ↑ Hvad der skal forstaaes under dette Navn, som skrives saaledes i Aftrykket hos Lappenberg (Sartorius II. 607), er vanskeligt at sige. Saameget seer man nok, at det er et Sted i Østersøen, lige tilgængeligt for de østligste og vestligste Steder, og som heller ikke kan have ligget langt fra Indløbet til Øresund. Maaskee det kun er en Feillæsning for „Sjæland“.
ledes bortskjenkede Gods, tilhørende hans Mænd, paa denne Ø. – Fuldmagten for Hertug Albrecht er ligeledes dateret „i Hæren udenfor Borgholms Slot“ den 16de November, altsaa var Slottet da endnu ej erobret, men dets Overgivelse maa vel have været ventet med det første, siden Hertugen troede at kunne reise derfra. Fuldmagten, der efter Originalen i det lübeckske Archiv er trykt i Lappenbergs Sartorius II. S. 612, og som tillige lyder naa Kong Albrechts Broder Henrik, indeholder den besynderlige Erklæring, at Kong Albrecht inden næste Aars St. Hansdag vil ratificere, hvad Faderen vedtager paa hans Vegne.
