sund ved Midsommertider, men at han desuagtet, medens dette hans Svar meldtes hine Stæder, havde tilføjet deres Borgere stor Skade ved at fratage dem Skibe og Gods. Der besluttedes derfor, at enhver Stad indtil denne Hansedag skulde afgjøre for sig selv, om den ønskede at slutte sig til Preusserne, og isaafald give sine Deputerede Fuldmagt desangaaende, samt til at vedtage, at Ingen indtil videre maatte besøge Danmark og bringe Varer did. Ligeledes blev det allerede nu besluttet, at indtil hiint Møde ingen af Stæderne maatte tillade Nogensomhelst at føre Vaaben eller Bryggerkar til Danmark eller Norge[1]. Nye Kaperier fra norsk Side vare nemlig i friskt Minde. Vi have allerede nævnt om Hr. Narves Kaperier ved Marstrand om Sommeren 1366. Kong Haakon oplyste siden derom, at det ene af de tagne Skibe, der tilhørte Staden Lübeck, men var ladet i Wismar, var blevet tilbagegivet Skipperen og alene Ladningen anholdt, fordi den var mecklenburgsk Ejendom, og det andet Skib, der kom fra Aalborg, blev tilbagegivet eller erstattet Vedkommende paa Kong Valdemars Forestilling[2]. Men i Februar 1367 havde Thorkel Baron og Bonde Viik atter opbragt et Skib, og derfra udtaget 49 Lester Øl, hvilket Stæderne paastod var skeet efter Kong Haakons udtrykkelige Befaling, skjønt han rigtignok selv erklærede det Modsatte. Omtrent samtidigt tog Hr. Agmund Finnssøn ved Eikundasund 16 Lester Øl, noget Lerred, Kjød og Sild fra en lübecksk Borger, angivende som Grund, at disse Varer vare indladede i et fjendtligt Skib, det vil stelt tilhørende en af de mecklenburgske Stæder, hvis Skibe Kong Haakon udtrykkeligt havde advaret Lübeckerne mod at fragte, hvis de ønskede sine Varer uantastede, da Ladningen i slige Skibe vilde blive betragtet som fjendtligt Gods[3]. Her var saaledes allerede det samme Spørsmaal paa Bane, der sidenefter har forvoldt saa mange Tvistemaal
- ↑ Sammesteds, S. 596.
- ↑ Sammesteds, S. 690.
- ↑ Sammesteds, S. 687, 688, jvfr. S. 690. Om de førstnævnte Kaperier heder det: „Item Aar 1367 ved Kyndelmissetider tog Kong Haakon med sine Vasaller i Stromesse et Skib, tilhørende Peter Vöghen, og de borttog derfra 49 Lester Øl. Hovedmænd for dette vare Thorkel Barun og Hr. Bonde Viik“. Altsaa seer man, at Kong Haakon selv betragtedes som Gjerningsmand. Men han svarede selv hertil, „at Opbringelsen af Peter Vöghens Skib ej var skeet efter hans Ordre eller Vilje, at Ladningen allerede var deelt imellem Opbringerne) inden han fik Sagen at vide, at han havde sagt til Skibets Ejere, at han vilde erstatte dem Godset, men at de ikke vilde vente saa længe, og drog bort med hans Fjender, da disse havde ligget omkring Baagahuus“ (hvorom i det følgende); og herom vidste en lübecksk Klerk Besked, som da var hos ham. Hvor hiint „Stromesse“ er at selge, vides ej med Vished.
