Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/807

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
789
1367. Spendt Forhold mellem Norge og Hansestæderne

store Coalition, der endnu i dette samme Aar dannede sig imod ham. Paa denne Viis maatte da alt, hvad der var bestemt ved Modet paa Aalholm, ansees som dødt og magtesløst, og Krigstilstanden vedblev som hidtil.

66. Hansestædernes fjendtlige Stemning mod Norge og Danmark. Stor Coalition mellem dem, de jydske Herremænd, de holstenske Grever og Mecklenburgerne imod begge Riger.


Vi have allerede ovenfor viist, hvorledes Norge paa denne Tid allerede kunde siges at være i Fejde med Hansestæderne, for saavidt som norske Sysselmænd eller Befalingsmænd opbragte deres Skibe, og de tydske Kjøbmænd i Bergen, deres vigtigste Tilholdssted, stod paa en fjendtlig Fod med Sysselmanden, Hr. Sigurd Hafthorssøn: et Forhold, som formodentlig ogsaa gjentog sig i de andre Buer, hvor Tydskerne plejede at ferdes, især da Kong Haakon allerede siden sit Ophold i Bergen 1361 havde lagt den bestemte Vilje for Dagen, at opretholde de indenlandske Kjøbmænds og Borgeres Rettigheder lige over for Udlendingerne. Denne Hensigt udtaler sig især i den Forordning, han med sin Fader udgav fra Stockholm i Marts 1362 til Bedste for Tunsbergs Borgere, og hvor Kongerne fremsatte de skarpe Klager over Udlendingernes Tiltag og Unoder, som vi allerede ovenfor S. (129, 130) i have anført. Med Danmark var Forholdet uagtet den nys sluttede Fred maaskee endnu mere spendt. Allerede paa Hansedagen i Rostock lidt ser Juul 1366 indkom der et Brev fra de preussiske Stæder, hvorved disse ligefrem opfordrede de øvrige til at indgaa en almindelig Coalition mod Danmarks og Norges Konger; herpaa indlod de sig vel ikke for Øjeblikket, svarende, at da der for var Krig, havde de preussiske Stæder, uagtet opfordrede til at tage Deel deri, undslaaet sig, hvorfor man havde indgaaet en Tractat, som man nu ikke vel kunde bryde; dog blev der fra samme Hansedag skrevet til flere af Tractatens Medforlovere, og disse bleve her gjorte opmerksomme paa flere Krænkelser af Tractatens Bud, hvori Kongen skulde have gjort sig skyldig, samt anmodede om at tale ham til Rette[1]. Paa den næste Hansedag, der ligeledes holdtes i Rostock, i Mai 1367, blev der handlet om den samme Sag, og der blev meldt, at Kongen af Danmark vel havde erklæret sig villig til at dagthinge med de preussiske Stæder paa den Hansedag, der skulde holdes i Stral-

  1. Lappenbergs Sartorius, II. 589. 590.