Besiddelsen deraf, ligesom da og Kong Albrecht omvendt forpligtedes til at forsvare Valdemar i de nysnævnte til ham afstaaede Besiddelser; c) Kong Albrecht, hans Fader og hans Brødre lovede for sig selv, for sine Arvinger, for hele Sveriges Rige samt for alle Deres, at Kong Valdemar skulde beholde Halland med Vardberg. d) Hvis Kong Valdemar herefter vandt Slotte eller Landskaber i Sverige eller Mecklenburg, da skulde han overgive dem til Kong Albrecht eller til Hertugen, eftersom de vare beliggende, eller ogsaa bryde Slottene ned; det samme skulde Kong Albrecht eller Hertugen gjøre, om de fik Slotte eller Lande i de Kong Valdemar afstaaede Besiddelser i sin Vold; navnlig skulde de overlevere Elfsborg til Valdemar i god Stand, om dette faldt i deres Hænder. e) Til førstkommende Kyndelmisse skulde alle de her indgaaede Forpligtelser fra begge Sider være opfyldte, og samme Dag skulde Kong Albrecht, hans Fader, og hans Brødre med deres Løftesmænd indfinde sig i Kalmar, og Kong Valdemar ligeledes i det nybyggede Slot ved Bryms[1], for da fra begge Sider og med begge Rigers Raad at komme sammen og overlægge om en evig Fred mellem Sverige og Danmark. f) Kong Albrecht lovede, at han ikke skulde slippe Kong Magnus løs af Et Fængsel, førend han havde givet Kong Valdemar og Danmarks Rige saadanne Forsikkringer om Afkald paa de nysnævnte Landskaber, og om at holde denne Overeenskomst, at Kong Valdemar, hans Arvinger, og hans Rige dermed kunde være betryggede; samt at han ikke skulde indgaa noget Forliig med Haakon i de første to eller tre Aar, førend denne vedtog de samme Bestemmelser, og gav Kong Valdemar betryggende Sikkerhed paa de til denne aftraadte Slotte og Lande; vilde Kong Haakon ingen saadan Sikkerhed give, og der heraf blev Krig mellem ham og Kong Albrecht, da skulde Kong Valdemar og Kong Albrecht med al sin Magt staa hinanden bi mod Kong Haakon, indtil han opfyldte det forlangte. g) Der skulde være en evig Fred mellem Kong Valdemar og Kong Albrecht, og begge deres Riger, som ingen af Parterne skulde kunne opsige, og opstod der nogen Uenighed imellem dem, da skulde gode Mænd af begge Riger dømme derover, og Freden ligefuldt vedblive uforstyrret. h) Sikkerhed for alle disse Artiklers ubrø-
- ↑ Dette Slot laa ved Brymse-, Brømse- eller rettere Brimse-Aaen, der danner Grændsen mellem Bleking og Smaaland (Møre), altsaa lige til 1658 dannede Grændsen mellem Danmark og Sverige. Ved at passere den over Aaen førende Bro, Brymse- eller Brømse-Broen, kom man saaledes fra det ene Rige i det andet. Paa dette Sted holdtes derfor ogsaa oftere diplomatiske Sammenkomster; den bekjendteste er den, som ledede til Fredsslutningen i 1645, der endog har Navn efter hiin Grændsebro: „Brømsebrofreden“.
