Dalarne, hvorvel ikke uden Sverdslag, og at der endog foretoges en Expedition til Helsingeland. Maaskee fik Jemtlendingerne ved denne Lejlighed virkelig Anledning til at forsvare deres Grændser[1].
Sønnens Stilling maa nu være forekommet Hertug Albrecht betænkelig, og han maa have frygtet for at Valdemar og Haakon om føje Tid vilde tilbageerobre hele Sverige, thi han skyndte sig at aabne Underhandlinger med Danekongen og bringe en Overeenskomst istand, ved hvilken han endog med de største Opoffrelser søgte at imødekomme Valdemars Begjerlighed efter Erobringer og Gebets-Udvidelser for at drage ham over i sine og sin Søns Interesser, og faa ham til at svige Kong Haakon, eller, om det end ikke kom saa vidt, dog idetmindste at udsaa Mistillidens Frø saa eftertrykkeligt imellem dem, at deres nuværende Venskab alligevel vilde ophøre af sig selv og give Rum for gjensidig Forbittrelse, naar Transactionen blev bekjendt. Og Valdemar beed ogsaa virkelig paa denne Krog. Hvorledes Underhandlingerne indlededes, vides ikke, men det er vist nok, at Valdemar den 28de Juli havde en Sammenkomst med Hertug Albrecht paa Aalholms Slot (paa Laaland), og der indgik en Tractat med ham, merkelig saavel i Form, som i Indhold[2]. Thi for det første afsluttedes Tractaten og udstedtes de fornødne Breve derover fra Mecklenburgernes Side ikke egentlig i Hertugens og hans Sønners Navn, men derimod i Kong Albrechts, uagtet han paa den Tid var langt borte i Sverige, og neppe engang vidste noget om den hele Underhandling. Og for det andet er det saa langt fra, at Kong Haakon, Valdemars egen Svigersøn og Allierede, nævnes ved Siden af Valdemar som Deeltager i Tractaten, eller at idetmindste hans Rettighed til Sveriges Trone forbeholdes, at Valdemar meget mere nu erkjender hans Medbejler Albrecht som Sveriges retmæssige
- ↑ See fremdeles Raven Barnekows Regnskaber, Styffe, Bidrag S. 10l, 105, 106, cfr. S. XI. Dalarnes Erobring maa have været fuldført inden 24de Juni, thi fra den Dag begyndte Barnekow, som dermed forlenedes, sit Regnskab over Bestyrelsen. l. c. S. III.
- ↑ At ogsaa Hertugens Sønner Henrik og Magnus vare med ved denne Lejlighed, antages sedvanligt, fordi deres Segl findes under Brevene tilligemed Hertugens. Men naar man seer, hvor tydeligt den hele Transaction er lagt an paa, for det første at holdes hemmelig, maa denne Antagelse forkastes. Det kunde jo alene koste Hertug Albrecht et eneste Ord at faa sine to Sønner til forud at besegle de ubeskrevne til den vordende Tractat bestemte Pergamenter, som han medbragte.
vidste ikke af nogen saadan Forsikkring at sige, og havde ikke lovet at give ham noget, thi der handledes her kun om Kongen af Sveriges Deel (altsaa vel etslags Forløfte for hvad denne skulde yde); dog havde de forresten altid søgt at varetage hans Interesser (Lappenbergs Sartorius, II. 577). At Gotland blev erobret, sandsynligviis ved Kong Haakon, vil sees i det følgende.
