Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/795

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
777
1366. Krig i Vestergøtland og Smaaland.

medens dog Kong Albrechts Mænd, især som det lader til, de mecklenburgske Herrer, gjorde tapper Modstand, ja maaskee endog begyndte Angrebet, thi vi finde dem heelt fremme i Ljodhuus, som de endog synes en Tidlang’at have haft i sin Vold og hvor der lader til at have vanket blodige Pander. Der hentydes paa en Fegtning ved den nye Borg Opensteen i Kindshered; der tales om et Sted kaldet Verve, hvis Beliggenhed forresten ej kjendes, og hvor der ligeledes synes at have været kæmpet[1]. Imidlertid fik dog de forbundne Fyrster trods denne Modstand Overhaand paa denne Kant og havde omsider hele Landet inde lige til Jønkøping paa Ljodhuus nær[2]. Hvad Rolle Grev Henrik af Holsten har spillet ved denne Lejlighed, er vanskeligt at sige. Vist er det, at Vardbergshuus med Nordrehalland nu virkelig kom i Valdemars Vold[3], men det synes ikke at have været gjennem Grev Henrik, som Overeenskomsten antydede; snarere er det skeet paa den Maade, at Valdemar, i hvis Navn Hertug Erik af Saxen havde Baagahuus Slot inde, nu gav Kong Haakon dette tilbage imod at faa Vardberg i dets Sted, saaledes som det allerede forud var betinget, – hvilket ogsaa paa det kraftigste bestyrkes deraf, at vi, som nys omhandlet, netop fra Sommeren 1366 af finde Haakons tro Mand Hr. Narve som Befalingsmand paa Baagahuus istedetfor Hertug. Eriks Tjener Gottskalk Skarpenberg. Grev Henrik var paa denne Tid øjensynligt mindre gunstigt stemt mod Hansestæderne, Mecklenburgernes Venner. Han klagede blandt andet over, at de lod ham i Stikken med Hensyn til de svære Udgifter, hans Systers Frigivelse havde forvoldt ham. Muligt havde han nogen Deel i, at ogsaa Gotland, det angives ej hvorledes, nu atter faldt i Valdemars Hænder[4]. Derimod erfarer man, at Kong Albrechts Mænd erobrede

    254), var da maaskee paa Vejen til Gotland, s. nedenfor. Hertug Eriks Deeltagelse i Krigen fremlyser af de aalholmske Documenter, hvorom nedenfor.

  1. Man maa slutte dette af Raven Barnekows Regnskaber over de Heste, hans Mænd havde tabt, Styffe, Bidrag S. 103–105. Der tales om flere, som havde tabt Hefte ved Ljodhuus, og paa Verve, et Par ogsaa ved Søderkøping, en ved Arboga, en ved Opensteen. Denne Borg laa i nuværende Aasarps Sogn, nogle saa Mile søndenfor Ulrikehavn, og var opført 1362.
  2. At Ljodhuus maa have været i Mecklenburgernes Vold maa sluttes af Forbeholdet ved Tractaten til Aalholm, see nedenfor.
  3. Dette sees ligeledes af Tractaten, det vil sige det Exemplar, som Hertugen af Mecklenburg udstedte til Valdemar. Man seer det endvidere af Titlerne paa enkelte nu tabte Documenter, der forekommer i Beckers: „Eldste danske Archivregistraturer“.
  4. Paa Hansedagen i Lübeck den 24de Juni 1366 indfandt der sig Sendebud fra Grev Henrik med Klager af ovenanførte Indhold. Stæderne, lod han sige, havde givet ham Forsikkring om Skadesløsholdelse. Men de svarede, at de