dre gode Mænd, hvoraf Fortred kunde opstaa. Vover nogen det, og der klages derover til os, ville vi straffe ham saa exemplarisk, at andre tage sig vare. Men søger forresten hos Kongen og hans Mænd paa bedst mulig Viis at udvirke, at de omtalte Skibe og Ejendele tilbagegives, og melder os hvorledes det gaar Eder“[1]. Den gjensidige Forbittrelse var dog nu allerede for sterk til at disse velmeente Advarsler kunde hjelpe.
Imidlertid var Kong Albrecht (i Juli, August eller September 1365) kommen tilbage til Sverige[2] efterat have underkastet sig Aabo Slot og dermed formodentlig hele Finnland. I den følgende Deel af Aaret synes det at have været temmelig stille. Muligt at der endnu, saa længe Kong Magnus var paa fri Fod, underhandledes om Betingelserne for hans Udløsning. Det er idetmindste heel sandsynligt, thi andet Øjemed kunde der ikke være med hans midlertidige Frigivelse. Men da disse Underhandlinger, hvordan de nu have været førte, ikke ledede til noget Resultat, saasom Betingelserne formodentlig vare saa overdrevne, at hans Søn og Kong Valdemar fandt bedre sin Regning ved at lade det komme an paa Krigslykken, og Magnus saaledes maatte vende tilbage i Fængslet, hvor den haarde Behandling, som nu blev ham til Deel, sikkert er at tilskrive Kong Albrechts og dennes Raadgiveres Ærgrelse over de skuffede Forventninger – da brød Krigen ud igjen, og det endog med megen Heftighed. Men desverre er det kun yderst faa, mangelagtige og usammenhængende Beretninger, vi have om denne Krig. Man veed kun, at en dansk Hær under Hertug Erik af Saxen og formodentlig ogsaa ledsaget af norske Tropper under Kong Haakon, brød ind i Sverige ved Pintsetider, og underlagde sig i Hast hele den vestre Deel af Smaaland tilligemed de tilstødende Herreder af Vestergøtland[3],
- ↑ Sammesteds, S. 592.
- ↑ Der haves et Brev fra Kong Albrecht, dateret Stockholm 27de Septbr. 1365. Mellem dette og det ser omtalte af 26de Juli 1365, udenfor Aabo Slot, er endnu intet Brev opdaget.
- ↑ Dette seer man fornemmelig af Tractaten til Aalholm, hvorom nedenfor. De Hereder, som i denne blev afstaaede til Valdemar, maa han have erobret, altsaa Verend og Finnveden i Smaaland, Kinds- og Marie-Hered i Vestergøtland. Finnveden havde Valdemar maaskee i sin Besiddelse allerede siden 1362. Kong Haakons Nærværelse paa Toget nævnes ikke udtrykkeligt, ligesaalidet som Valdemars: muligt at de begge vare med, muligt og at ingen af dem deeltog; med Sikkerhed vides intet. Der er dog intet Brev af dem fra den Tid, udstedt andensteds, eller rettere, der findes intet Brev fra dem lige fra Nytaar til Udgangen af Juni 1366. Har Valdemar været med, maa han dog være dragen hjem for de Underhandlingers Skyld, hvorom der i det følgende tales, og Haakon, der d. 30te Juni var i Kjøbenhavn (Dipl. N. V.
