Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/779

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
761
1364. Krig om Sveriges Trone. Aabo belejres.

Finnland, som Hr. Nikolas Thuressøn i Egenskab af Lagmand og Høvedsmand paa Viborgs Slot havde søgt at vinde for Mecklenburgerne, uden dog at kunne udrette noget mod Hr. Narve Ingevaldssøn[1]. Albrecht, der før sin Afreise havde udnævnt Karl Ulfssøn af Tofta til sin Marsk, og betroet ham Stockholms Slot med tilhørende Lehn[2], det vil sige, overdraget ham Forsvaret af Mælar-Landskaberne i sin Fraværelse, begyndte allerede i October at belejre Narve Ingevaldssøn i Aabo, men fik ikke paa flere Maaneder dette Slot indtaget[3], uagtet han, som det

    demar Erikssøn, Benedict Philipssøn, Karl Ulfssøn af Tofta, Magnus Gislessøn, Lidvard Haraldssøn, Erik Karlssøn, og Svenerne Nikolas Jonssøn Lagmand i Østregøtland, Bo Jonssøn, Haakon Algøtssøn, Finvid Finvidssøn og Folke Jonssøn. De fleste af disse fulgte formodentlig ogsaa med til Finnland.

  1. Dette kan sluttes af et. Brev, der meddeles i Bunge, Liv-Est. u. Kurl. Urk. Buch, II. 721 (No. 1006). Magistraten i Reval tilskriver her Narve Ingevaldssøn til Svar paa et fra ham indløbet Brev, hvori han havde bedet dem, ikke i nogetsomhelst at understøtte eller begunstige Hr. Nikolas Thuressøn, saameget mere som der jo mellem Staden og Kongerne Magnus og Haakon samt Hr. Narve selv ikke vidstes at herske andet end oprigtigt Venskab. Magistraten svarede ham, at den var Kongerne og ham uendeligt forbunden og vilde gjerne være enhver af deres og hans Venner og Tjenere til Hjelp, men de havde heller ikke noget udestaaende med Nikolas Thuressøn, og hvis han i sine Forretninger kom til Reval, da kunde de ikke anstendigtviis negte ham Adgang; deres Stad var fri, og enhver havde Ret til at komme og gaa for at kjøbe eller selge. Dog skulde de ikke under nogen Omstændighed understøtte ham mod Kongerne. Heraf maa man slutte, at Hr. Nikolas har søgt at tilvende sig Hjelp fra Reval og andre estlandske eller liflandske Stæder. Brevet er udateret, men maa tilhøre Tiden kort før Albrechts Ankomst til Finnland.
  2. Karl Ulfssøns Brev af 14de Novbr. 1364, hvori han erkjender at han har modtaget Slottet, og lover at forsvare det. Dette er det første hidtil opdagede Brev, hvori Karl Ulfssøn kalder sig Marsk; i April 1364 fører han endnu ikke denne Titel, altsaa er det sandsynligt, at Albrecht ved sin Afreise til Finnland udnævnte ham dertil. I det Brev af 20de April 1365, som vi strax nedenfor komme til at omtale, kalder han sig ogsaa „Marskalk i Sverige og Foged i Stockholm“.
  3. Der findes en Mængde Breve, udgivne af Albrecht „ved Aabo Slot“, lige fra 6te October 1364 til 26de Juni 1365; i al den Tid havde han saaledes belejret Slottet uden at kunne indtage det. Den 5te Septbr. var han endnu i Stockholm (Brev i det svenske Rigsarchiv), altsaa maa han i Løbet af denne Maaned eller først i October være dragen derover. At han blokerede Slottet strengt, sees af en Skrivelse fra ham til Revals Magistrat, der ligeledes er aftrykt i ovennævnte „Urkundenbnch“ S. 719 (No. 1004), men som her urigtigt er henført til 1364. Albrecht udtaler her (ved Aabo, 29de April), sin Harme over at Magistraten havde vovet at tilskrive hans Fjende Hr. Narve et Brev om Udleveringen af nogle Fad Osmund-Jærn, der tilhørte revalske Borgere. (Denne Skrivelse, dateret 20de Marts, findes ligeledes i samme Samling, S. 716).