lader, blokerede det meget strengt. Under denne langvarige Belejring tilsatte Hr. Nikolas Thuressøn Livet[1].
Men imidlertid havde Kongerne Magnus og Haakon faaet samlet en Hær, som der siges, baade i Norge og de dem endnu lydige Dele af Sverige, hvorhos de ogsaa skulle have faaet Understøttelse fra Danmark[2]. Kun er det ilde, at Navnene paa de fornemste Høvdinger i Hæren ikke meddeles. Det har sandsynligviis været de fleste af de forhen omtalte, og navnlig af dem, der havde Besiddelser i begge Riger. Noget Ledings-Udbud fra Norge er neppe skeet, især da der her ej var Tale om Søkrig, men det maa fornemmelig have været Sysselmændenes Huustropper, der udgjorde Hovedstyrken. Der er ingen Grund til at antage, at Mænd som Hafthorssønnerne, som Hr. Agmund Finnssøn og andre, ikke nu skulde have været med eller idetmindste indkaldte til Leding. Agmund Finnssøn havde idetmindste været indkaldt til det korte Krigstog allerede i 1362. Fra Sverige maa Erik Ketilssøn, Fjellar Piik, Peter Porse, Thorkil Barun o. fl. have bragt Kongerne Tropper, og det er endog højst sandsynligt, at Hr. Erik som Marsk førte Overbefalingen. Hvor; ledes det forholdt sig med de foregivne Hjelpetropper fra Danmark, er heel uvist; det var i sig selv ikke saa urimeligt, om Valdemar understøttede sin Svigersøn, men det vil af det Efterfølgende sees, at han just nu viiste sig temmelig lunken for hans Sag, og saaledes skulde man snarere tro, at det har været enkelte danske Høvdinger, der paa egen Haand kom Kongerne til Hjelp. Kongerne synes uden mindste Modstand at have trængt frem til Arboga. Herfra lod de den 27de Februar 1365 udgaa en Proclamation, hvori de opfordrede alle gode Mænd i Uppsalas Erkebiskopsdømme til at komme og yde dem den Bistand, som Pligten og Fedrelandets Frelse fordrede. „Det var alle bekjendt“, sagde de “hvorledes udenlandske Herrer af Rovlyst og med Vold havde fortrængt dem fra deres Rige; de vare nu komne for at vinde det tilbage og bringe det i den Skik, det før var; alle Undersaatterne burde vide, at de vare Kongernes
- ↑ De visbyske Minoriters Chron. Scr. r. Sv. I. S. 46. Der staar her, at Hr. Nikolas hemmeligt blev dræbt af Borgens Besetning. Formodentlig var det ved et Udfald. Det maa være skeet før Slottets Indtagelse, thi i Kong Albrechts Brev af 26de nævnes Sune Haakonssøn som Høvedsmand paa Viborg Slot.
- ↑ Chron. af 1412 (Scr. r. Sv. I. 45) siger kun, fat Hæren samledes i Norge. Riimkrøniken siger, at Kongen sendte Bud baade til Norge og Danmark og samlede en sterk Hær; Ericus Olai siger, at Hæren samledes baade fra Norge Danmark og den Kongen undergivne Deel af Sverige. Muligt at „Danmark“ kun er en senere, uhjemlet, Tilsetning. Riimkrøniken omtaler forøvrigt Hæren, som om den hovedsageligt bestod af Nordmænd.
