Den nye svenske Parti-Konges Velde strakte sig endnu ikke langt i Riget, og naaede i hele det første Aar neppe udenfor Egnene omkring Mælaren samt Østergøtland, om det endda naaede saa langt, thi endog i Trosa i Sødermanland kunde Kongernes troe Tilhænger Hr. Throtte Peterssøn endnu den 3die August holde Refsething i Kong Haakons Navn[1]. Heller ikke erkjendtes Albrecht endnu paa lang Tid af Nabostaterne som Sveriges Konge. Hansestæderne understøttede ham vel hemmeligt, og begunstigede ham ved at forbyde al Tilførsel til de Dele af Riget, der endnu tilhørte de retmæssige Konger, medens derimod de tillode den til alle de Landskaber, der erklærede sig for Albrecht. Alligevel vovede de ikke andet end at give Magnus og Haakon Titel af Sveriges og Norges Konger, og derimod benævne Albrecht alene „Hertug Albrechts Søn“, da de den 22de Juni fornyede Stilstanden med Danmark paa tre Aar. De retmæssige Konger forberedede slu til at gjøre alvorlig Modstand. Kong Magnus, der tilbragte Julen i Jønkøping lod om Vaaren det ved en Vaade-Ild afbrendte Axevalla Slot i Vestergøtland istandsette, „da han hver Dag kunde vente sig et Angreb derpaa af sine Fjender“, og udskrev dertil en Skat af Indbyggerne i Nærheden[2]. Kong Haakon, der samtidigt med Mecklenburgernes Landgang havde været i det østlige Sverige, formodentlig i den Hensigt at gjøre ham Modstand, om det var muligt, og som endnu ved Paasketid det følgende Aar var i Jønkøping[3], begav sig nu til Norge, formodentlig for der at kalde Folket til Vaaben og gjøre Anstalter til at komme sin Fader til Hjelp. Denne
- ↑ Brev i det sv. Rigsarchiv, see Styffe, Bidrag S. XXXVIII.
- ↑ Kong Magnus’s Brev af 18de April 1364 til Bønderne i Vilstahered, udstedt fra Groda Kirke i Vestergøtland, opbevares nu i det svenske Rigsarchiv, Tidø-Samlingen No. 61. Han paabød dem her „til Slottets Reparation og Forsyning at skaffe tolv „Ører“ Byg og tre Skippund Flesk, samt hvert fjerde Stykke Kvæg, og derhos hver „Fullgerd“ (der vel omtrent svarer til en Lide i Norge) 1 Pund Smør, alt efter Reqvisition af hans kjære Mænd Ingemar Ragnvaldssøn og Benedict Arvidssøn inden 8 Dage. Denne Ingemar Ragnvaldssøn er den samme, hvem han den 7de Januar næstforud fra Jønkøping havde overdraget at undersøge Dronning Blanches Fadebuur i Forening med to andre Mænd.
- ↑ Den 30te Novbr. 1363 udgav Haakon Varnadarbrev for Vreta Kloster fra Horns Kirke i Østergøtland (Lagerbring III. 506), den 27de Marts, 4de Paaskedag, bortskjenkede han i Jønkøping Gods til Nikolas Benedictssøn (sst. S. 508).
