Udfaldet vilde blive, da man erfarede, at Jomfru Elsebe var bleven anholdt. Allerede den 24de Januar bad de holstenske Hertuger Stæderne om at formane Kong Valdemar til at vedtage Stilstanden med dem (dette var nemlig endnu ikke skeet), og om at faa deres Syster sat i Frihed[1]. Den 23de April vedtoges der paa Stædernes Hansedag i Wismar, at Kong Magnus skulde paamindes eller advares, „for det Tilfelde at han befandt sig hos Kongen af Danmark“[2]. Altsaa vidste man idetmindste da Besked om, at begge Konger nu vare forliigte og nøje forbundne. Det er ogsaa let at indsee, at en Sag som denne ikke længe kunde holdes hemmelig.
Den danske Kongedatter, som saaledes var bleven forenet med Norges Konge, var endnu ikke mere end lidt over ti Aar gammel; Giftermaalet kunde derfor endnu ikke paa lang Tid fuldbyrdes[3]. Men det er ikke usandsynligt, at hun efter de Tiders Skik og Brug blev overgivet til Kong Haakon for at opdrages i Norge eller Sverige. Der fortælles endog, at hun fik en svensk Hovmesterinde, nemlig den hellige Fru Birgittes Datter, Fru Mærete, der først havde været gift med Sigvid Ribbing, og siden egtede Hr. Knut Algøtssøn, hvorved hun kom til at opholde sig den meste Tid i Norge (Knut Algøtssøn var nemlig med sin Broder Yndlingen Benedict Algøtssøn bleven dømt fredløs i Sverige) og at Fru Mærete, der ogsaa havde sin egen Datter Ingegerd Knutsdatter hos sig, ofte lod dem begge to smage eet og samme Riis[4]. Beretningen er i
- ↑ Lappenbergs Sartorius, II. S. 513.
- ↑ Sammesteds, S. 518.
- ↑ Margrete var, som det ovenfor (S. 587) er viist, fød i 1353, formodentlig om Vaaren; hun var altsaa paa den Tid, da Bryllupet holdtes, neppe ti Aar gammel. Naar Giftermaalet fuldbyrdedes, vides ikke, thi hvad der staar i enkelte Haandskrifter af de islandske Annaler, at Haakon fik Margrete 1366, er kun en Skrivfeil; det er tydeligt at see, at der her menes Bryllupet i 1363. Deres første Barn, Olaf, blev ej født førend i 1370 eller 1371, da Margrete var 17 eller 18 Aar gammel.
- ↑ See Abbedisse Margretes Chronicon, udg. af Benzelius p. 10. Der staar: „sidhan fru Mæreta fik Hr. Knut Algøtssøn, thå war hennes warilse myket i Norghe, för thy at the släkten war mykit rik oppå gods bådhe i Swerike oc Norghe oc Hallandh. Oc om then tima war … Hakon konungher i Norghe, oc han fik konung Waldemars dotter af Danmark, som heet drotning Margareta, hvilken thå war mykit ungh, swå som om 12 åra, oc thå war fru M. hofmesterinna, oc i samma tima hafde när fik sina eghna dotter jomfru Ingegerdh Knutzdottor; oc hände thet ofta att drottningen oc syster Ingegerdh fingho bådha af eno riise, oc hafdo kärliken omgängilse sin imellem i barndoms tima“. Dette er, som sagt, heel sandsynligt, thi da Knut Algøtssøn, som vi vide, var erklæret fredløs med sin Broder Benedict, er det høist rimeligt, at han idetmindste efter Bruddet mellem Haakon og de svenske Mag-