hvilket forudsætter, at Valdemar enten allerede havde hende med sig, da han kom sammen med Kongerne, eller strax lod hende hente. Den sedvanlige Beretning er ellers den, at Kongerne Magnus og Haakon og Dronning Blanche begav sig til Danmark, og at Bryllupet højtideligholdtes i Kjøbenhavn Søndag efter Paaske, den 9de April[1]. De islandske Annaler omtale vel ogsaa denne Højtidelighed, men kun som et stort „Hof“, det vil sige en stor Hoffest[2]. Begge Beretninger kunne maaskee meget godt forenes saaledes, at det egentlige Bryllup stod i al Stilhed paa Vardbergshuus, hvor man i den Hast neppe kunde have gjort de nødvendige Anstalter til nogen Højtidelighed, men at Festlighederne holdtes i Kjøbenhavn, og at man maaskee indtil da har holdt Giftermaalet hemmeligt. Vist er det, at dette var bekjendt i de første Dage af Mai[3]. Formodentlig skjønnede man dog allerede strax, hvorledes
- ↑ Saaledes Chron. af 1357–63. Asm. & Mich. Archiv, l. c. S. 226.
- ↑ Isl. Annaler l. c. ved 1364. Det er merkeligt nok, at disse Annaler henføre den store Hoffest til 1364, og Brylluppet til 1363; thi da Festen i alle Fald fandt Sted 1363, skulde man følgelig slutte, at Bryllupet efter Forfatterens Mening holdtes 1362. Men dette stemmer med hvad der berettes i flere Annaler, (saaledes i dem af 1430 (Scr. r. Sv. I. 29), de visbyske Minoriters Annaler (sst. S. 44), Annalerne af 1415 (sst. 58). Og dog have de samme Annaler ganske rigtigt Albrechts Udnævnelse til Konge i 1363. Her kan altsaa ingen egentlig Fejlskrift have fundet Sted, og dette bestyrker saaledes de islandske Annalers Udsagn. Bryllupet holdtes derfor maaskee endnu inden Udgangen af 1362, og Valdemar maa, saasnart han fik det Budskab, hvorom Kong Magnus taler i sit Brev af 21de December 1362, eller maaskee endog for, over Hals og Hoved have ilet Magnus og Haakon imøde til Vardberg, og faaet Brylluppet bragt istand.
- ↑ Den 7de Mai og de følgende Dage holdtes nemlig den Hansedag i Nykjøbing, hvor de Deputerede modtog det føromtalte Brev fra det danske Raad, og i dette Brev heder det, „at nu, siden Egteskabet er stiftet mellem Kongens Søn af Sverige og Kongens Datter af Danmark, haabes der at Erkebiskopen nok vil give Jomfru Elsebe fri, og dertil vil man hjelpe efter bedste Evne“. Bi ville her ej lade uomtalt, at Corner (p. 1105) lader Kong Valdemar om Sommeren 1363 tilsige et stort Hof i Roeskilde og Bryllupet der fejres. Men baade Annalerne af 1363 og de islandske Annaler henlegge Festen til Kjøbenhavn, og dette er vist derfor ogsaa det rigtigste. Man seer dog i alle Fald heraf, at man slet ikke var paa det Rene med, hvor Bryllupet egentlig stod.
Hirdstjore i Nordfjerdingen paa Island, og med flere Eyfjordinger sat sig op mod Biskop Jon af Hole; de begav flg i 1362, formodentlig efter Indstevning, over til Norge, og landede paa Haalogaland, hvor Sysselmanden lod flere iblandt dem, hvoriblandt Thorstein, fængsle og sende til Kongen; sandsynligviis blev han da senere indsat paa Vardbergshuus. Beretningen er i sig selv saa rimelig, at den fortjener Tiltro, især da Thorstein Aaret efter kom til Island og kunde have berettet Sagen for Einar Havlidessøn, der selv skrev Annaler, om just ikke dem, hvorfra Beretningen er tagen.
