til Konge. Hans Indsegl har været meget slet bevaret indenlands, og oftere været udgivet end Loven eller gammel Sedvane tilsteder, men udenlands er det, som der siges, aldeles misbrugt, idet man derunder har lejet Soldater, begyndt Ufred og gjort mange andre store Foranstaltninger, medens Landet selv er blevet plaget og beskattet. De Eeder, der bleve svorne om Lovenes Overholdelse og Kong Haakons Anordning, have hidtil været mindre iagttagne end tilbørligt, saa at derved mangen Mand har mistet fin Ret, men de, der uden noget Lovmedhold have trængt sig ind i Rigsstyrelsen, have.gjort sig saa overhaands høje og veldige, at deres Overmod er vor Konge kun lidet til Fremme, men Riget og Thegnerne til Skade og altfor megen Tyngsel, saa at der neppe findes Exempel paa at man selv af Kongebørn i Norge Amt taalt slige Anmasselser og sligt Overmod, som man har fundet sig i af dem, medens Mangel og Vaande er overgaaet vor Konge og Riget“. „Og da nu“, vedbliver Brevet, „saadanne Ting og mange andre, som det vilde blive seent at opregne, er bleven gjort mod Kronen og Kongedømmets Heder, Riget til ingen Fremme, men alle Mand til aabenbar Skade, imod deres Vidende og Raad, som Kong Haakon satte til de højeste og fornemste i Rigsstyrelsen, imod vor og de fleste forstandigste Mænds Vilje og Samtykke, saavelsom alle deres, der ville være Kongens sande Huldskabsmænd og skjøtte noget om at bære over med hans Barndom og Umyndighed, saa og fordi vi klarligen see, at slige Ting ikke paa nogen Maade kunne lenger taales uden Vaande for hele Riget og Sjæls Fortabelse for de fleste gode Mænd: saa have vi ubrødeligen samtykket og stadfestet med Ja og Haandslag paa vor christelige Tro, Gud selv til Heder, vor Konge og hans Rige til Bestyrkelse, og hele Almuen til Fred og Frelse, at vi alle skulle styrke vor Konge og hinanden indbyrdes med al Magt og Formue til Liv og Gods, paa det at Riget kan fredes, Kronens Gods bedre anvendes, Lov-Eederne og Anordningerne overholdes, og Almuen nyde Lov og Ret, og vi skulle dertil troligen bidrage med al vor Omhu og Møje Dag og Nat, aabenbart og lønligt, eftersom enhver af os i den Stand og Vielse, han besidder, bedst dertil kan virke efter Guds og Menneskernes Ret, hvis ikke de eller den, der forbryder sig herimod, vil svige fin Tro mod Gud og Ordholdenhed mod Menneskerne, og bede dem eller deres Arvinger, der holde fast ved denne Anordning, al den Skade, som de deraf kunne faa, hvad enten det gjelder Liv eller Gods. Vi have og alle tilsammen overladt det til Herr Erkebiskop Eilivs Magt og Udvalg, at sette os den Formand, som han seer at vor Herre Kongen, Riget og os Thegnerne kunne være bedst tjent med i Længden; men vi skulle tjene den samme med al vor Magt og Formue,
