saaledes som før nævnt, saa lenge han bevarer sin Troskab mod vor Konge, sin Huldskab mod Riget, og sine Eeder og Lovene mod os og Thegnerne. Og efterat saaledes Fuldmagten til at gjøre dette Valg var overgiven og tilkjendt os, Erkebiskop Eiliv, som anført, paa almindelig Hirdstevne af alle dem, der forhen ere nævnte, al Hirden og Kongens Svene: saa valgte vi Hr. Erling Vidkunnssøn med alle deres Raad og Vidende til ret Formand og Over-Bestyrer af Fehirdsler, Sysler og alle .andre Forretninger og konpligte Ombud, og til at gjenkræve alle Fester (Slotte) af dem, der have taget dem under sit Vold, og overhoved at udføre og fremme alt andet om Refster og hvad der videre tilhører den kongelige Verdighed og Kronens Ret ligesaa fuldt som Kongen selv, med det Rigsraads Raad og Vidende, som nu er til eller siden kan blive valgt. Men hver, der overtræder denne Anordning eller ikke adlyder hans Bud i alle de Dele som det nu er sagt, og nøjere angives ovenfor i Brevet, han har forbrudt Gods og Fred, og svare Kongen fuld Landraade-Sag“. Dette, tillægges der, blev vedtaget og samtykket paa almindeligt Thing i Oslo med Haandtag, og skal fremdeles lyses og settes i Udøvelse over hele Norges Rige, og i Skatlandene. Han tilsagde ogsaa os alle paa samme Thing, at han i dette sit Formandskab skal udføre alle Ting saaledes som vor Herre Kongen kan have meest Ære og Gavn af og Riget meest Nytte, og saa at hver Mand kan nyde sine Love og Rettigheder. Dette maa vel forstaaes saaledes, at da man først paa Hirdstevnen havde faaet alt afgjort, og Valget var skeet, blev det Hele forkyndt og samtykket paa et almindeligt Thing, der allerede forud maa have været sammenkaldt, og hvor nu og den nye Rigsforstander aflagde sin Eed, thi Brevet, som herom udferdigedes samme Dag (20de Februar), blev, som der udtrykkeligt siges, beseglet med de ovennævnte Herrers og Oslos Bymænds Segl, og af stort flere end Bymændene i Oslo kunde neppe det saakaldte almindelige Thing paa denne Tid af Aaret bestaa[1].
Norge havde saaledes nu faaet en Rigsforstander med fuld kongelig Myndighed. Den monarchiske Aand, som fra de eldste Tider havde hersket hos det norske Folk, og som efter Lendermands-Aristokratiets Til-
- ↑ Brevet findes i Bartholiniana, E. (IV.) S. 70 samt i de saakaldte Apographa Arnamagnæana, beggesteds efter den tabte bergenske Copibog; efter den sidste er det aftrykt i Samll. v. 535 fg. En anden nyere, unøjagtig Afskrift findes i Papirscodex No. 84 fol. paa det stockholmske kgl. Bibliothek.
