Maade vilde sikkre sig Betalingen af det føromtalte Laan og andre Gjeldsposter. Kongerne havde derimod paa sin Side redeligt opfyldt sin Forpligtelse, at overlade dem Borgholm og Øland, der paa denne Tid allerede havde tydsk Besetning[1].
Kong Magnus og hans Søn Haakon maatte under disse Omstændigheder føle sig meget ilde tilmode. Sveriges mægtigste Mænd vare om ikke deres aabenbare, saa dog idetmindste deres hemmelige Fjender, handlede underfundigt mod dem, trodsede deres Myndighed, paabyrdede dem Forpligtelser, som de selv ikke med en Finger lettede dem at overholde, indviklede dem i Krige, uden at yde dem den pligtige Hjelp, og gav dem dog Skylden for det uheldige Udfald. Kongernes Allierede, Hansestæderne, vare nu ligeledes snarere at betragte som deres Fjender. Krigen havde ikke skaffet dem den Erstatning og Opreisning, som de ventede, men snarere Skam og Skade, og uagtet den hele Alliance og Krigsplan var opgjort mellem dem og de svenske Raadsherrer, uden at spørge Kongerne ad, eller idetmindste uden at rette sig efter deres Ønske, lagde de dog Kongerne til Last, at Krigen ikke blev ført med bedre Held. Det maatte være aabenbart for enhver, der nærmere betragtede Forholdene, at baade Høvdingerne i Sverige og Stædernes ledende Mænd behandlede Kongerne som Skue-Figurer, der alene vare til for at laane sit Navn, og som ikke selv maatte have nogen Vilje, men paa hvilke man dog var berettiget til at dynge alt Ansvar og al Skyld for, hvad der gik galt. En saadan Tilværelse maatte være dem uudholdelig, om de end kun besad en Gnist af Æresfølelse. Og til hvem skulde de vende sig om Trøst og Bistand? Deres andre Allierede, de holstenske Grever, vare jo nu i den inderligste Forstaaelse med de svenske Raadsherrer. Hertug Albrecht havde i den sidste Tid, siden sit diplomatiske Mesterstykke ved Helsingborg, iagttaget et venskabeligt Forhold med Valdemar og overholdt en streng Neutralitet for sit eget Vedkommende, omendskjønt hans Stæder Wismar og Rostock havde deeltaget i Krigen[2]. Til ham nyttede det
- ↑ Dette sees deels af det nysanførte Brev fra Visby, hvor det heed, at Pundtolden var bleven erlagt til „Huset paa Øland“; deels af Stædernes Recess dat. 1ste Januar 1363, der blandt andet indeholder dette, at man var bleven enig om, at Hr. Johan Glessouwe skulde bibeholde Commandoen over Borgholm, indtil næste St. Hans, Lappenbergs Sartorius II. 508.
- ↑ Den 4de Juni var Hertug Albrecht med sine Sønner i Vordingborg, og modtog her af Kong Valdemar et Afdrag paa den Medgift, som Hertug Henrik
