ved noget af disse Forbehold. Det besynderligste ved dette Gesandtskab var, at det ogsaa skulde handle i Kong Haakons Navn, altsaa paa Norges Vegne, uagtet der ikke var en eneste Nordmand deriblandt, med mindre man vil regne Erngisl Jarl til en halv Nordmand, fordi han var Jarl. af Orknø og saaledes vel ogsaa havde Sæde i det norske Raad. Men Kong Haakon dulgte siden heller ikke for, at han alene af Ungdoms Uerfarenhed havde ladet sig forlede til at sette sit Segl for disse Blanketter, og beklagede det oprigtigt. Gesandterne kom først til Lübeck, hvor de den 22de August udgav det første Brev i Kongernes Navn, nemlig en Erklæring om, at da Stadens Magistrat havde saa ofte vist sig velvillig og velsindet mod dem og deres Forfædre, erklærede de herved, med fine tro Mænds Samtykke, alle de Tvistigheder, som hidtil kunde have hersket imellem dem paa den ene og Lübeckerne paa den anden Side, for aldeles ophørte og bilagte. Herpaa var endnu intet at klage, om det end klinger noget besynderligt, at Kongernes Segl siges at være vedhængte „med deres fulde Vidende og efter Befaling“[1]. Men derpaa begav Gesandterne sig til Greifswalde, hvor Befuldmegtigede samledes fra alle Hansestæderne ved Østersøen og mange andre Stæder, for at raadslaa og enes med om Betingelserne for det Forbund, der nu skulde indgaaes. Dette Forbund kom ogsaa istand den 9de September, men paa Betingelser, der stod i ligefrem Strid mod Fuldmagten. Kongerne Magnus og Haakon erkjendte herved, at de havde forbundet sig med Søstæderne Lübeck, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswalde, Anklam, Stettin og Kolberg, og forpligtede sig til at understøtte dem med 2000 Riddere og Svene, med Skibe og alt hvad dertil behøvedes, imod Kongen af Danmark og hans Hjelpere samt alle dem, der havde røbet eller herefter røvede eller gjorde Ondt paa Søen, navnlig paa Skaane, Gotland og Øland. I den Anledning, heder det, satte de Stæderne til Sikkerhed Slottet Baagahuus med Marstrand og øvrige Indtægter, samt alt hvad dertil havde hørt fra gammel Tid, for deres Omkostninger med at udruste Skibe og Krigsfolk, eller ved at udløse dem fra Fangenskab, eller hvad Skade de maatte lide paa de Skibe, de kjøbte eller hyrede. Kongerne skulde være ferdige til at begynde Felttoget med dem førstkommende Mortensdag, og da bekrige Danekongen, og tilføje hans Skibe og Folk Skade; hvad de da vandt, skulde deles efter Mandtal. Hvis de i Forening angreb Skaane, da skulde Kongen istedetfor Baaga-
- ↑ Lappenbergs Sartorius, II. S. 491. Originalen findes i det lübeckske Archiv. Her regnes Marstrand som etslags Tilbehør til Baagahuus; dette er egentlig ogsaa Tilfældet i Brevet af 1353 om Dronningens Morgengave.
