Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/731

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
713
1361. Forbund mellem Kongerne og Hansestæderne.

huus lade dem faa Vardbergs Slot med Tilbehør[1], saafremt de ikke heller vilde beholde det første. Anvendte de større Bekostning paa disse Slotte, end de indbragte, da skulde dette legges til Krigsomkostningerne, omvendt skulde et muligt Overskud af Slottenes Indtægter fradrages disse. Lykkedes det dem at erobre Skaane, da skulde Kongen overlevere dem Slottene Helsingborg, Skanør og Falsterbod med Tilhørende, Lund med Mynten, samt Markedet paa Falsterbod, Skanør og i Malmø med al Tolden i Skaane, undtagen hvad der var pantsat til en tidligere Fordringshaver, medens Kongen skulde beholde Lindholm, Trelleborg, Ystad, Aaoos og Symreshavn m. m.; naar Stæderne fik de nysnævnte skaanske Besiddelser, da skulde de tilbagegive Vardberg eller Baagahuus, men beholde hine indtil de havde faaet alle sine Krigsomkostninger betalte; da først skulde de tilbagegive Helsingborg og to Aar efter alt det øvrige. Blev nogen af disse Slotte siden belejret af Fjenden, skulde Kongerne komme dem til Hjelp, blev det dem fravundet, skulde de holde dem skadesløse. Vilde Kongerne siden, efter Overlæg med Stæderne, drage fjendtligt ind i det egentlige Danmark, og de der vandt nogen Fordeel, skulde denne deles efter Mandtal; angreb den danske Konge nogen af Stæderne selv, skulde Kongerne komme dem til Hjelp med al deres Magt, og ingen Fred indgaa, førend alt var bragt til Ende. Saa længe de levede, skulde de ikke blive nogen af Stædernes Fjender. De skulde ikke pantsette Skaane uden med Stædernes Samtykke, og disse skulde være nærmest til at beholde Landskabet, om de vilde. Blev Skaane ikke indtaget, skulde Stæderne dog beholde hine førstnævnte Slotte, indtil alt deres Udlæg var godtgjort. Derimod forpligtede Stæderne ved deres Fuldmegtige sig til at holde disse samme Betingelser, og ligeledes ingen Fred at slutte, indtil alt var tilendebragt; Lübeck skulde udruste 6 Kogger og 6 Skuder med 600 bevæbnede Mænd og Krigsmaskiner; Stralsund og Greifswalde tilsammen ligesaa meget, Kolberg, Stettin og Anklam ligesaa[2], i alt skulde de skaffe 2000 Mand, ligesom Kongerne, være ferdige til at begynde Toget Mortensdag, og da drage til Skaane, Øland og Gotland for at tilbageerobre dem, imod at faa de dem tilsagte Slotte overleverede; naar de havde faaet sine Udlæg godtgjorte, skulde de levere Slottene tilbage; døde imidlertid en af Kongerne, skulde de levere dem til den anden, og døde begge Kongerne, til Erkebiskopen af Uppsala samt Biskoperne af Streng-

  1. Heraf seer man tydeligt, at Kong Magnus endnu havde Vardbergs Slot inde, altsaa endnu ikke havde mistet Nordrehalland. For Stæderne gjaldt det, seer man, at have et fast Punkt saa nær ved Skaane som muligt.
  2. Af Krigsmaskiner nævnes her „Verk“ og „Blider“; ved de. første forstodes maaskee Kanoner, som paa den Tid allerede kjendtes. Mere herom nedenfor.