gunstigt for Kongen, men desuden havde denne nu virkelig faaet afbetalt noget, om end ikke saa meget, thi Gjelden, der tidligere beløb sig til over 19000 Guldgylden, angives nu kun til 15000, og der siges udtrykkeligt, at Kongen havde afbetalt endeel. Dette maa vel “altsaa være skeet ved Hjelp af hans Andeel af Fireaarstienden, og naar vi nys have seet Johannes Guilaberti modtage denne paa enkelte Steder for nogle af de første Terminer, da have vi heri maaskee netop disse Afbetalinger. „Det gjorde os ondt at høre“, skriver Paven, „at du formedelst altfor sildig Betaling har paadraget dig de apostoliske Straffedomme, og at disse ere blevne offentlig forkyndte over dig; men formedelst din Trones kongelige Glands, for hvilken vi med Rette have venskabeligt Hensyn, suspendere vi ved førnævnte Henrik de samme Domme indtil førstkommende Paaske af vor særdeles Naade, hvilken vi og gjerne, min Søn, udstrakte videre for dig og dine, hvis ikke den umaadelige Byrde af Udgifter, der paahviler os for de al Verden bekjendte Krige vedkommende Kirkens Landskaber, altfor meget trykkede os. Derfor bede og formane vi dig alvorligt, at du formedelst den Ærbødighed, du skylder Gud og det apostoliske Sæde, samt formedelst din kongelige Trones Herlighed foranstalter Resten af Summen ufortøvet udbetalt, saaledes at Gjelden kan faa en Ende, og at det apostoliske Sæde kan føle sig opfordret til yderligere Gunstbeviisninger, hvorom, samt om hvad dermed staar i Forbindelse, førnævnte Henrik vil kunne underrette dig med ligesaa stor Troværdighed, som om du hørte det af vor egen Mund“[1]. Hvad dette var for Gunstbeviisninger, vides ikke; formodentlig var det dog kun enkelte af de sedvanlige kirkelige Indrømmelser eller Fritagelser, hvorpaa man i hine Tider satte saa megen Priis. Samtidigt skrev Paven ogsaa til Dronningen saavel som til de svenske Biskoper, foreholdt dem alvorligt deres Forpligtelser, og bad dem indstændigt om at opfylde dem samt at faa Kongen til at gjøre sin Pligt. „Da vi“, siger han, „trykkede af Byrderne ved Krigen i Lombardiet, altfor meget, – vi tilstaa det ugjerne – trænge saavel til hine Penge, som til endnu flere, bede og formane vi dig indstændigt, at du ved dig og Sine anbringer saa virksomme Forestillinger hos Kongen og dem af hans Mænd, som du finder det tjenligst, at disse Summer kunne faaes tilbage fra ham; ellers maa du have for Øje, at da du engang har gjort denne Gjeld til din egen, vil den ufortøvet, uden at træde nogen Ret for nær, blive krævet af dig“[2]. Men
- ↑ Secret. Innocent. ann. 8 fol. 26. Brevet findes ogsaa i Orginalconcept, i Archetyp. epist. Innoc. VI. ann. 7.
- ↑ Dette Brev findes alene i Concept, nemlig i Innoc. VI. archetyp. epist. ann. 7. Ved dette Sted, der handler om at ordentlig Betaling forventes, er der tilføjet i Margen af den, der corrigerede Conceptet: „attende: non penas.
