Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/695

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
677
1356. Johan Guilaberti opkræver Fireaars-Tiende m. m.

seer man heraf, at der ved denne Tiendes Halvering mellem Kongen og det pavelige Kammer var gjort den Foranstaltning, at Kongen fik alt, hvad der kom ind i de fire første Terminer, Kammeret alt hvad der kom ind i de fire sidste. Og saaledes havde Kong Magnus formodentlig allerede faaet en stor Deel af hvad han skulde have, ligesom vi ville see, at han endnu fremdeles fik noget mere. Fra Linkøping begav Nuncien sig til Uppsala for at modtage den i 1351 afdøde Erkebiskop Hemings rørlige Gods, som allerede Pave Clemens havde ladet legge Beslag paa og forbeholdt det pavelige Kammer, formedelst Gjeld til dette[1], og som nu hans Efterfølger Erkebiskop Peter, Biskop Thomas af Vegsjø, og Chorsbroderen i Strengnes Byrge Gregoriussøn paa Pavens Befaling havde registreret og overleverede. Denne Forretning medtog flere Dage (11te og 12te October, 3die November), thi Efterladenskaber opbevaredes deels i Uppsala, deels paa de to erkebiskopelige Gaarde Arne og Karlaby, hvor man maatte begive sig hen, og imidlertid modtog Nuncien den 16de October i Stockholm Rumaskatten for de tre sidste Aar, og 185 Mkr. i Fireaarstiende af Biskop Magnus i Vesteraas[2]. Den nysnævnte 3die November, da Regnskabet over Erkebiskop Hemings Gods afsluttedes paa Karlaby, modtog Nuncien ogsaa de foreskrevne Udbetalinger af Erkebiskop Peter, nemlig Rumaskatten af Uppsala Diøcese for de tre sidste Aar, Restancer af Toaarstienden, 151 Mkr., og i Fireaarstiende for de fire sidste Terminer lidt over 619 Mkr.[3]. Nuncien blev nu i længere Tid i Stockholm eller nær derved; den 19de November afsluttede han der sit Regnskab med Biskop Thorgils i Strengnes, der betalte saavel Rumaskat som den hidtil ikke erlagte Toaarstiende, 300 Mkr., og Fireaarstiende, lidt over 295 Mkr.[4]. Den 16de

  1. Denne Gjeld angives ikke udtrykkeligt, men man skulde af enkelte Antydninger formode, at den var paadragen for Restancer af Toaarstienden. Egentlig havde allerede Joh. Guilaberti under sit forrige Ophold i Sverige foretaget Beslaglæggelsen og ladet optage Inventarier over Effecterne; disse bleve nu paany verificerede, og de Effecter, der befandtes med Rette at kunne kaldes een afdøde Erkebiskops Privat-Ejendom, overleverede til Nuncien.
  2. Summen var nøjagtigt: Rumaskat 35 Mkr. 5 Er. 14 Pen. sv. P., af frivillige Gaver i Kirkeblokken 10 Mkr., og i Fireaarstiende 185 Mkr. 2 Ør. sv. P.
  3. Summerne vare nøjagtigt: Rumaskat 102 Mkr. 1 Ør. 2 Pen. sv.; Toaarstiende 151 Mkr. 3 Ør. 1 Ertog, hvortil dog egentlig kom 130 Mkr., som Erkebiskop Heming havde skyldet, og som man havde liqvideret i hans Bo, samt 14 Mkr., som Decanen i Uppsala, Sigfrid, der siden blev Biskop i Skara, ligeledes havde været skyldig; Fireaarstiende 619 Mkr. 3 Ør. 1 Ertog.
  4. Summerne var nøjagtigt: Rumaskat 63 Mkr., og 295 Mkr. 3 Ører i Ertog i Fireaarstiende, samt 300 Mkr., deels i Restancer paa Toaarstiende, deels