Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/696

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
678
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

December modtog han, fremdeles i Stockholm og paa det kongelige Slot, Regnskab af Biskop Thomas i Vegsjø, der foruden Rumaskat betalte 5 Mkr., indkomne af frivillige Gaver i Kirkeblokkene, og lidt over 72 Mkr. i Fireaarstiende[1]. Ikke lang Tid forud, (den 28de October) havde Kongen af Erkebiskop Peter og Biskop Thomas modtaget 1231 Mkr. 12 Ør. 1 Ertog sv. Pen. af den ham tilkommende Andeel af Fireaarstienden[2]. Da Kongen paa denne Tid selv var i Stockholm, er det sandsynligt, at Nuncien netop nu forkyndte ham Dommen og satte ham en Frist, inden hvilken Betalingen skulde være skeet, hvis han ej vilde udsette sig for Excommunication. Man hører nu en Tidlang intet til Nuncien, der formodentlig ej har kunnet foretage sig synderligt paa Grund af Krigen, som nu udbrød mellem Kongen og hans Søn Erik, og som derfor vel har holdt sig rolig i det øvre Sverige, hvor vi ogsaa gjenfinde ham den. 17de November 1357, da han i Minoriterklostret i Stockholm modtog nogle Penge, som en Chorsbroder i Uppsala var skyldig i Annater. Han har altsaa ej været ledig, men gjort hvad han efter Omstændighederne kunde for at inddrive Restancer af forskjellige Slags. Kort efter begav han sig vestover for at drage til Norge og der fortsætte sine Opkrævninger. Den 12te December 1357 var han i Skeninge og modtog der en liden Sum i Annater; den 19de Marts 1358 gjestede han Biskop Nikolas af Skara paa hans Gaard Sekkestad og modtog her foruden Rumaskat og et ubetydeligt Beløb indkomne frivillige Gaver henved 730 Mkr. i Fireaarstiende, samt den hele Toaarstiende, 1459 Mkr., der dog liqvideredes i et tidligere for meget oppebaaret Beløb;[3] desforuden modtog han Annatpenge af et Par Chorsbrødre. Det er ikke usandsynligt, at Aarsagen, hvorfor Nuncien just nu reiste til Norge og søgte at undgaa at støde sammen med Kongen, var den, at han, som man seer,

    for de fire første Terminer af Fireaarstienden. Hvorledes det hænger sammen med dette sidste, er vanskeligt at forstaa, da jo Kongen skulde have hvad der indkom for de første Terminer. Men maaskee tog Nuncien det med Kongens Samtykke i Afdrag paa hans Gjeld.

  1. Summerne vare nøjagtigt: Frivillige Gaver i Kirkeblokkerne 5 Mkr. 6 Pen., Rumaskat 19 Mkr. 1 Ør. 3 Pen. – Fireaarstiende 72 Mkr. 1 Ør. 4 Pen. sv. P.
  2. Qvittering i det svenske Rigsarchiv.
  3. Summerne vare nøjagtigt; Rumaskat 47 Mkr. ½ Øre sv. P. Frivillige Gaver i Kirkeblokkene 11½ Mk. Fireaarstiende 729 Mkr. 6 Ører; Toaarstiende 1459 Mkr. 4 Ører. Dertil kom, heder det, 136 Mit: for de første Terminer af Fireaarstienden, men som tilligemed Toaarstienden blev liqvideret i hvad der forhen beviisligt var formeget oppebaaret i foregivne Restancer af Sexaarstienden. Ogsaa her maa der vel siges det samme om hine første Terminer af Fireaarstienden, som ovenfor.