Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/691

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
673
1358–1360. Kong Haakons Virken i Norge.

derom havde udstedt; han bød derfor, at alle de, der tilegnede sig hine Herligheder, under Brevebruds Straf og Kongens Unaade inden to Maaneder skulde møde for Kongens Foged og Lagmand i Oslo samt de øvrige, som disse maatte nævne i Dom med sig, for at faa deres paastaaede Ret undersøgt og paakjendt, ligesom ogsaa fire navngivne Mænd indstevnedes som Vidner, ligeledes under Brevebruds Straf[1]. Det er ej usandsynligt, at den Opmerksomhed, der her blev Østerdalen til Deel, var en Følge af den Forbindelse, hvori Norge nu var kommen med Sverige og især med det tilgrændsende Vermeland, Dronningens Livgeding, hvorved Landskabet maaskee oftere kom til at blive bereist eller idetmindste besøgt. Især er det rimeligt, at det netop var hine Undersøgelser om Kronens Rettigheder til visse Skove og Fiskevand, som nu i 1358 bragte Kong Haakon derhen.

Det Frihedsbrev, som Kong Haakon i 1358 udgav for Skien, eller rettere for Indbyggerne af hele Skiens Syssel, da han i Faderens Navn efter Hr. Orms Fald havde Bestyrelsen, gaar ud paa, at de herefter skulde uhindret i Staden selv kunne tilvirke Malt, kjøbe og selge Korn samt andre Varer og handle med Hardsteen, saaledes som gammel Skik og Brug havde været[2]. Handelen med Hardstene (Brynestene fra Eidsborg) var meget gammel der, som vi allerede have seet i Kong Sverres Historie (s. o. III. S. 165, 173), hvor der fortælles, at Heklungerne i Slaget i Norefjorden 1184 kastede med Hardstene, som de havde ført med sig fra Skien. Dette er det første Frihedsbrev, man kjender for Skien. Det blev kun beseglet med Haakons Secret, da han her kun optraadte midlertidigt i Faderens Fraværelse, og hans eget Rigssegl derfor ej kunde anvendes; det var desuden vistnok hos Cantsleren i Oslo. Brevet blev siden fornyet, eller rettere sagt, et aldeles ligelydende blev udgivet af Kong Magnus den 5te October 1365[3], som det i det Følgende skal omtales: et tydeligt Tegn paa, at Kong Haakons Brev kun betragtedes som midlertidigt gjeldende. Derimod bekræftede han dem

  1. Dipl. N. II. 327. De indstevnte Vidner vare Bjørn paa Grodasetr (Grønneset i Trysil?) Leif paa Trysil, Aasmund paa Mo (uvist hvor) og Thoralv paa Sudrhuus (Sørhuus i Trysil). Faludalsstogen maa være Dalen langs Falu- eller Fulu-Elven, der ved Fulunes forener sig med den fra Trysil kommende Ljør-Elv og danner Vestre-Dalelven; Hermundsvatn er det nuværende Hormund- eller Hermund Sø, strax østenfor Fulu-Elven, og forbunden med Dalelven ved en kort Aa, der falder i denne strax søndenfor Fulunes. Begge Dele ligger i Serna Sogn.
  2. Norges gl. Love, III. S. 178, No. 90.
  3. Sammesteds, S. 187, No. 98.