Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/681

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
663
1358. Hr. Orm Eysteinssøns Fald.

Efterretninger, og som derfor altid vil blive gaadefuld, hvis ikke nøjere og hidtil ukjendte Oplysninger uformodet skulde fremkomme.

Det berettes nemlig i de islandske Annaler, for Aaret 1358, at Hr. Orm Eysteinssøn blev sat i Fangetaarn, og for 1359 eller 1360, at han paa Kongens Befaling blev henrettet[1]. Man erfarer ligeledes af senere Brevskaber, at Kong Magnus inddrog hans Gods[2]. Altsaa har han været dømt og straffet som Landraademand. Men hvori bestod da hans virkelige eller foregivne Højforræderi? Herom nævnes intet, og vi ere kun overladte til Gjetning. Nærmest ligger det da vistnok at antage, at hvad der nu forefaldt, kunde kaldes etslags Sidestykke til de Begivenheder, der i 1287 styrtede Alf Jarl fra sin Højde i den dybeste Elendighed. Det vil nedenfor nærmere blive omtalt, hvorledes vi ikke støde paa en eneste Regjeringshandling af Kong Haakon, ej engang foretagen i hans Navn, førend i 1358, just som Hr. Orm styrtedes; her ligger det da nær, at han, ligesom Hr. Alf, ikke godvillig har villet givet sin store Magt fra slu og har følt sig saa meget tryggere i denne Trods, som Kong Magnus havde gjengivet ham Drottsete-Verdigheden, og, som det lader, overdraget ham Hirdstjornen over sine Besiddelser i Norge, eller idetmindste over Tunsbergshuus med Fehirdsle (Vestfold og Grønafylke), medens han selv var fraværende i Sverige[3]. Men da han derved seent eller tidligt maatte optræde som Kong Haakons erklærede Modstander, synes det ogsaa at have været en uundgaaelig Følge af dette Forhold, at han har indladt sig i Stemplinger med Kongesønnen Erik i Sverige, eller med Hertug Albrecht, eller med flere af de misfornøjede svenske Herrer, ja at han maaskee endog har pønset paa at spille Tunsbergshuus i Fjendernes Hænder. Han havde store Ejendomme i Elvesyssel, hvor han vel ogsaa ofte og i længere Tider opholdt sig, og der var saaledes Lejlighed nok for ham og

  1. Isl. Annaler for 1358, Udg. S. 294, og for 1359 eller 1360, S. 296. Der staar vistnok paa første Sted Eysteinn Ormssunr“„ men det er klart, at dette alene kan være en Skriv-eller Trykfejl for „Orms Eysteinssunar“, især da dette Navn skrives rigtigt paa det andet Sted, hvor Henrettelsen omtales.
  2. Man seer dette af Kong Magnus’s Brev af 27de Marts 1362 (Dipl. N. II. 368), hvorved han skjenker en af sine Sverre de Havet (Græsgaarde) i Tunsberg, som nu tilhørte ham, men som Orm havde kjøbt af Fru Margrete Brynjulfsdatter. Altsaa havde Kongen inddraget endog hvad Hr. Orm havde kjøbt for sine egne Penge.
  3. Dette sees af det forhen omtalte Brev af 5te Decbr. 1356 (Dipl. N. I. 349), hvorved Hr. Orms Ombudsmand i Sandsverv paa Vestfold indberette et Drabsforhør til Kong Magnus, og hvor Orm, der Aaret forud, som vi have seet, alene kaldes Kong Magnus’s Secretær, udtrykkeligen kaldes „hans Drottsete i Norge“. Han var altsaa baade Kongens Drottsete, det vil sige Repræsentant, samt Seglbevarer, og tillige Befalingsmand over Vestfold.