Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/682

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
664
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

de svenske Herrer til at komme sammen og oplægge Raad med hinanden. I saa Fald maa han rigtignok have opgivet al Forbindelse og Venskab med Benedict Algøtssøn, om der overhoved har været nogen nærmere Forbindelse mellem dem, men ogsaa det var tænkeligt og kunde maaskee endog bedre forklare Kongernes store Forbittrelse paa ham. Formodentlig har da Kong Haakon, ved Efterretningen om hans forræderske Stemplinger, i Hast begivet sig til Tunsberg og sat sig i Besiddelse af Tunsbergshuus, det være sig nu ved Magt eller List, og paa samme Maade faaet ham selv i sin Vold, enten dette nu skete i Tunsberg eller andetsteds i Viken[1]; han har ladet ham sætte i Fangetaarn, da han vel neppe paa egen Haand kunde lade ham dømme og afstraffe, men maatte vente dermed, indtil Kong Magnus selv kom til Norge eller bestemte, hvorledes der skulde forholdes; og imidlertid har han paa Faderens Vegne overtaget Bestyrelsen af dennes Landskaber, indtil nærmere Foranstaltninger desangaaende kunde treffes. Saaledes forklares unegtelig bedst Haakons Optræden i Tunsberg og Skienssyssel som midlertidig Landsherre[2]. Hr. Orm nævnes endnu som Drottsete i en offentlig Act vedkommende det store Laan, udstedt i Linkøping den 11te Marts 1358[3]. Den 16de var det, som vi have seet, at Kong Haakon i Tunsberg bevilgede Skiens Borgere hine Friheder, altsaa maa det vel have været omtrent paa samme Tid, at Hr. Orm blev greben og fængslet, hvis forresten det af os ovenfor antagne er rigtigt. Kong Magnus var sidst i Mai 1358 paa Baagahuus, hvor han den 29de atter forlængede Stilstanden med Lübeck paa et Aar[4], men hans Ophold der var sikkert kortvarigt, da han i den Tid maa have været optagen af Underhandlingerne med Kong Val-

  1. Da Kong Haakons Frihedsbrev for Skien kun er beseglet med hans Secret, maa man antage, at han ej har anseet sig berettiget til at bruge sit eget Storsegl; s. n. S. 673.
  2. Naar man hermed sammenligner de Dateringer efter Haakons Regjeringstiltrædelse i Breve fra Magnus’s Landsdeel, der ovenfor S. 613, 614 ere anførte, vil man omtrent kunne see, hvor længe denne hans første midlertidige Bestyrelse af disse Landskaber varede, nemlig fra 1358 til Udgangen af 1362, altsaa netop i den Tid, da Magnus var saa beskjeftiget med de skaanske Anliggender (see nedenfor), at han vist ikke godt kunde overtage Regjeringen i Norge.
  3. Nemlig den føromtalte Act, hvorved Eriks Cantsler Markus forkyndte Erkebiskop Jakob af Lund Kammerretsdommen af 1355 i Linkøping; her nævnes Orm Drottsete udtrykkeligt som en af de endnu levende Selvskyldnere. Maaskee Orm nok allerede var fængslet paa den Tid, men ikke saa tidligt, at man kunde vide Beskeed derom i Linkøping. Man maa dog have vidst det i det vestlige Thelemarken den 18de Marts, siden hiint Drabsforhør fra Aaseland (s. o. S. 631) af dette Datum er henvendt til Kong Haakon.
  4. Lappenbergs Sartorius II. S. 453.