dentlig i Paasken (9de April) opholdt sig paa Baagahuus; thi vi have ovenfor seet, at han sandsynligviis var tilstede ved Fredsslutningen i Jønkøping den 28de April, og at han i alle Fald tre Uger derefter var sammen med sin Fader og sin Broder i Lund. Formodentlig var han endnu fremdeles i August og September sammen med Faderen paa Baagahuus[1]. Derefter hører man intet fra ham førend i Begyndelsen af det følgende Aar, da han den 22de Januar i Oslo stadfestede og udvidede denne Stads Privilegier[2], hvorom nærmere nedenfor, og siden, ledsaget af Cantsleren, Provst Peter Erikssøn, gjorde en Reise paa Oplandene, ja maaskee endog drog videre om i Riget. Den 8de Februar var han i Gudbrandsdalen, hvor han gjorde en Bestemmelse med en Gaard, henlagt til det kongelige Capell paa Steig, der nedenfor skal omtales[3]. Den 22de Februar var han kommen til Nes paa Raumarike, hvor han udstedte en særdeles vigtig og udførlig almindelig Retterbot for det afsidesliggende Østerdalen[4], om hvilken vi i det følgende skulle tale udførligere, og hvori han selv udtrykkeligt siger, at han da havde været oppe i Landskabet. Da slige Foranstaltninger, som de to nu omtalte, oftest plejede at være Følgen af Forestillinger, gjorte af Vedkommende til Kongen paa Stedet selv, kan man næsten med Sikkerhed slutte, at han, da han den 8de Februar var paa Faaberg, kom fra de øvrige Egne af Gudbrandsdalen, og at han fra Faaberg har taget Vejen over Hedemarken til den sydligste Deel af Østerdalen (Elverheim) samt derfra gjennem Soløer og Oodalen er kommen til Nes paa Raumarike. Endelig finde vi ham den 16de Marts i Tunsberg, bevilgende Skiens Borgere visse Friheder[5]. Denne Regjeringsact, som han udøvede i og vedkommende sin Faders Deel af Landet, staar upaatvivleligt i Forbindelse med en højst merkelig Begivenhed, om hvilken vi desverre savne nærmere
- ↑ Dette bestyrkes af det ovenfor omtalte Brev, D. N. I. 350, der er et Vidnesbyrd om, at Provst Peter Erikssøns Lensmand fl dennes Egenskab af, Sysselmand paa Follo) den 30te August lod oplæse Kong Haakons Brev, “ hvorved denne med en Maaneds Varsel stevnede Thryrik paa Hove til at møde paa Baagahuus „for vor Herre Kongen“. Hermed synes nu vistnok Kong Magnus at være meent, da der vel ellers vilde have staaet „for sig“; men da Indstevningen, der formodentlig skete ved Haakon, fordi den vedkom en Mand i hans Landsdeel, maa være skeet efter Faderens Anmodning, faar man Indtrykket af, at Haakon paa den Tid opholdt sig hos denne.
- ↑ Norges gl. Love III. S. 176. Forordningen er beseglet af Cantsleren Provst Peter; dette er den første Gang, vi hidtil have fundet ham nævnt i denne Egenskab.
- ↑ Dipl. N. II. 338.
- ↑ Originalen, endnu utrykt, i det norske Archiv.
- ↑ Norges gl. Love, III. S. 170.
