Aar senere[1]. Af Sproget i Brevskaber, der fra den Tid ere levnede, seer man bedst, hvor sterk allerede Denationaliseringen maa have været. Det er ikke usandsynligt, at Øernes Løsrivelse fra Norge allerede vilde være skeet i den forvirrede Tid, der begyndte lidt efter Kong Haakons Tronbestigelse og hindrede Kongerne i at tænke paa stort andet end de svenske Anliggender, hvis ikke heldigvis de særegne Omstændigheder vare indtrufne, som vi her have omtalt, og som saaatsige opfriskede det norske Herredømme, saaledes at dette Landskab endnu i et Aarhundrede kunde bevares for den norske Krone.
Om Hjaltland ved Delingen i 1355 kom til at lyde under Kong Magnus eller ej, er, som vi allerede have yttret, noget tvivlsomt, siden det udtrykkeligt siges, at det i 1350 blev forbeholdt ham; imidlertid synes det dog, som om idetminste eet af de paa Hjaltland efter 1355 udstedte Breve, der endnu forefindes, maatte have været dateret efter Kong Magnus’s Regjeringsaar, hvis han da virkelig var vedbleven at være Landsherre; men da de nu regne alle efter Kong Haakons Tiltrædelsestid, maa man vel, som sagt, formode, at Øerne ved Haakons Tronbestigelse bleve lagte til dennes Deel og under Bergens Fehirdsle. Forøvrigt nævnes der intet om, hvorledes det blev bestyret, og af hvem. Man seer kun, at Hjaltland i 1360, og saaledes vel ogsaa i 1355, havde en egen Lagmand[2]. Af det forhen omtalte saakaldte Saude-Brev, eller den store Forordning, som Hertug (senere Kong) Haakon i 1298 udgav for Færøerne, skulde man slutte, at disse og Hjaltland da havde fælles Lagmand, eftersom det udtrykkeligt siges, at Hr. Sigurd Lagmand paa Hjaltland da var sendt til Færøerne[3]. Man erfarer imidlertid ikke, om denne Foranstaltning længe stod ved Magt. De fleste Breve, som vi for denne Periode have fra Hjaltland, vedkomme fornemmelig den føromtalte Fru Herdiis Thorvaldsdatter, hvis Fader Hr. Thorvald Thoressøn af Papø havde været Sysselmand eller kongelig Befalingsmand paa Hjaltland, og tillige vistnok den rigeste Godsbesidder der paa Øerne. Vi have tillige seet, at hans Søn Thorvald Thorvaldssøn i Aaret 1330 fik pavelig Dispensation til at egte Øsa, Datter af Hr. Haakon Thoressøn, og det er ikke usandsynligt, at han blev Faderens Eftermand i Syslen. Han kunde for Alderens Skyld gjerne have levet paa den Tid, da Haakon blev Konge, men da man ingensteds hører ham omtale, og man heller ikke erfarer, at han efterlod sig Børn, er det sandsynligst, at han er død barnløs ikke mange Aar efter Giftermaalet, og at hans Syster Herdiis arvede ham. Det er oven-
