den atter skulde afgaa derhen, og satte til Høvedsmand over den Paal Knutssøn fra Onarheim, der i 1345 havde været Ombudsmand i Bergen for hans Moder Hertuginden, og i 1347 og 1348 Gulathings-Lagmand, givende ham fuld Raadighed til at antage i Skibets Besetning hvem han vilde, baade haandgangne Mænds og andre Mænds Svene, og tilføjede, at Kongen gjorde dette til Guds Ære og til Sjælebod for sig selv og sine Fedre, der i sin Tid havde indført Christendommen paa Grønland, som han heller ikke nu vilde lade forfalde. Forresten veed man intet om, hvorvidt denne Expedition kom istand, eller om dens Udfald.
Over Forholdene paa Orknøerne og Hjaltland i denne Tid hviler der et næsten uigjennemtrængeligt Mørke. Vi have seet, at den svenske Magnat Hr. Erngisl Sunessøn i 1353 havde faaet Titel af Jarl som Svigersøn af den sidste Jarl Malise af Stratherne, men om han blev Jarl over alle Orknøerne eller kun en Deel af dem, ligesom mange af de tidligere Jarler, er uvist. Det heder nemlig, „at han i Kraft af sin Hustrus Arveret fik en Deel af Orknøernes Land“[1], og dette kan forstaaes baade om Jarldømmet eller Regjeringen, og om den blotte Ejendomsret til Jarlegodset. Det første synes at være det rimeligste; men hvorledes det da forholdtes med den øvrige Deel, bliver en Gaade. Man kan kun formode, at Kongen midlertidigt har ladet den bestyre af en Befalingsmand eller Hirdstjore i sit Navn, indtil de øvrige Arvinger, samtlige Dattersønner af Malise Jarl, og om hvis Tilværelse man neppe kunde være uvidende, vilde fremstaa og bevise sine Adkomster, eller og at han virkelig har haft den Tanke at benytte sig af Lejligheden til at inddrage Øen under Kronen. En saadan Befalingsmand eller Hirdstjore finde vi idetmindste senere paa Øerne, førend det endnu var afgjort, hvem den egentlige Jarleverdighed skulde tilfalde[2]. Desuden var samt-
- ↑ Det orkn. Slægtsdiplom i Symbolæ ad hist. ant. rer. norv. p. 24.
- ↑ See Forliigsbrevet af 25de Mai 1369, (Dipl. V. I. 404), hvoraf man erfarer, at Haakon Jonssøn paa den Tid maa have været kongelig Befalingsmand paa Orknøerne. Sidenefter ville vi see Alexander af le Ard udnævnt, ikke
Navn fra Oslo i Januar 1355, saa at der er intet i Vejen for, at han om Høsten kan have været i Bergen, især da der ej staar tilføjet, at han beseglede Brevet i Kongens Nærværelse. Men „Mandag efter 28de October“ maa være urigtigt, da det er 3die November, som aldeles bestemt vilde have været kaldet „Mandag efter Allehelgensdag“. Man maa altsaa her antage, at den skjødesløse Afskriver eller Oversætter har skrevet „Mandag efter“ istf. „Mandag før“, og at Udstedelsesdagen er 27de October. Paal Knutssøn kaldes „Powell Knudsson paa Anarm“, dette „Anarm“ er aabenbart Onarheim, da vi ser af Dipl. N. VI. 316, at han i 1347 kjøbte halve Thveit i Onaheim.
