Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/651

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
633
1343–1346. Om Farten paa Grønland.

kaldte Lille-Hered og ledsagedes af et saadant Mørke, at man ikke kunde see Vej for sig midt paa Dagen. Overhoved synes dette at have været en meget ulykkelig Periode for Øen.

Om den formodentlig mere og mere hensygnende Coloni paa Grønland berettes der fremdeles meget lidet. Communicationen mellem dette fjerne Land og Norge maatte være heel sjelden og ringe, naar Erkebiskop Paal, som vi have nævnt, i Aaret 1343 kunde indvie Jon Skalle til Biskop paa Grønland, medens Biskop Arne endnu levede. Dette erfarede man vel i 1346, da, som det fortælles, Knarren kom fra Grønland i god Behold med overmaade meget Gods[1]. Dette Skib, Knarren, var, som det synes, et kongeligt Skib, udrustet for Kongens Regning, og man skulde næsten tro, at det nu var saagodtsom det eneste, der underholdt Forbindelsen mellem Landene. Det rige Udbytte af Ladningen i 1346 har maaske bidraget noget til, at Kongen og Dronningen i deres Testament Aaret efter betænkte Kirken paa Garde med 100 Mkr. Peninger, til kostbare Kirkeklæder[2]. Mandedøden i Norge har vel foranlediget en fuldkommen Afbrydelse af al Forbindelse mellem Grønland og Norge paa nogle Aar, især efterat Kong Magnus i 1348 havde fornyet det eldre Forbud mod, at udenlandske Kjøbmænd handlede paa Skatlandene og Norge nordenfor Bergen[3]. Det er saaledes meget muligt, at „Knarren“, efter at være kommen til Norge med sin rige Ladning i 1346, ikke afgik til Grønland igjen førend i 1354, da Kong Magnus eller rettere Drottseten i hans Navn forordnede i Bergen, seent om Høsten[4], at

  1. Isl. Annaler 1346, Udg. S. 276. Grønlandske historiske Mindesmerker, III. S. 14. Om det Skib fra Grønland, der i 1347 blev forslaaet fra Markland til Island, er ovenfor talt, S. 314.
  2. See ovenfor S. 485.
  3. See ovenfor S. 479.
  4. Kong Magnus’s Brev herom er meddelt i Grønlands hist. Mindesmerker III. S. 121 efter en nyere dansk og meget slet og forvirret stilet Paraphrase, da Originalen desverre er tabt. Indholdet lader sig dog godt forstaa, men Dateringen er noget tvivlsom. Brevet er nemlig dateret „Bergen Mandag efter Simons og Indre Dag i Kong Magnus’s 36 Regjeringsaar, og beseglet af Drottseten Orm Eysteinssøn“. Dette skulde saaledes være 1354, da Simons og Indre Dag er 28de October. Herved er rigtignok at merke, at vi ellers ikke af noget Brev eller nogen Optegnelse erfare, at Kongen eller Drottseten har været i Bergen om Høsten 1354, hvorimod det er vist, som vi have seet, at de var der den 18de October 1355. Imidlertid er der heller ikke noget Brev, som vidner om, at enten Kongen eller Drottseten ikke var der i October 1374; om Kongen høre vi intet mellem 9de August 1354, da han var paa Baagahuus, og 9de Decbr. 1354, da han var i Uppsala; om Drottseten høre vi ligeledes intet fra han var hos Kongen paa Baagahuus i August 1354, og til han udstedte Forordningen til Østerdølerne i Kongens