vi saaledes med Vished vide, at de fremdeles forbeholdtes ham, vare Dronningens forrige Morgengave eller Tunsbergshuus og Tunsbergs Fehirdsle, altsaa Vestfold og Skidusysla, med Undtagelse maaskee af den vestligste Deel af Thelemarken, og ligeledes, skjønt naturligviis i Dronningens Navn,
7de Jan. 1364, D. N. III. 335; Indberetning fra Sysselmanden i Skidusyssel om et Drabsforhør i Hviteseid i Thelemarken, til Kong Magnus, dat. 26de Febr. 1364, D. N. II. 380; Kong Magnus’s Privilegier for Skien, dat. 5te Octbr., N. gl. L. III. S. 187; Kong Magnus’s Brev om Landevernsskib til Indbyggerne i Sande Skibrede paa Vestfold, dat. 14de Octbr. 1365, D. N. II. 385; Kong Magnus’s Privilegier for Skien af 1371, N. gl. L. III, S. III. 189; Kong Magnus’s Landsvistbrev for en Mand i Nissedal i Thelemarken, dat. 25de Febr. 1372, D. N. I. 416; Kong Magnus’s Bud om Ledingen i Varna og Vaale i Borgesyssel, dat. c. 1372, D. N. II. 430. Her see vi saaledes ganske bestemt Vestfolden, Skienssyssel og Borgesyssel at sortere under Kong Magnus’s Befaling, og det ej alene saaledes at denne nød Indtægterne deraf, men at han formelig regjerede Landskaberne. Og i al denne Tid findes derimod intet Brev vedkommende de her nævnte Landskabers Styrelse fra Kong Haakon, uden hans Privilegier for Skien af 16de Marts 1358, en Drabs-Indberetning til ham fra Lensmanden i Thelemarkens Vestdale, dat. Aaseland (i Mo) 15de Marts 1358, D. N. V. 230, en Drabs-Indberetning til ham fra Bruggaberg (Brunkeberg) i Thelemarken dateret 12te Septbr. 1358, og hans Landsvistbrev i samme Sag, dat. 5te August 1359, D. N. I. 359, 364; hans og Kong Magnus’s i Fællesskab udgivne Stadfestelse paa og Udvidelse af Tunsbergs Privilegier, dateret Stockholm 13de Marts 1362, N. gl. L. III. S. 182, Kong Haakons Stadfestelse af Skiens Privilegier, udstedt mellem 1365 og 1371, omtalt i Kong Magnus“s føromtalte Stadfestelsesbrev af dette Aar, Indberetning til Kong Haakon om det samme Drab, hvis Udover fik Landsvist ved Kong Magnus’s foromtalte Brev af 25de Februar 1372, D. N. I. 420. Men herved er at merke, at naar Haakon deeltog med Magnus i at give Privilegier for Tunsberg, var det i sin Orden, da Haakon jo skulde succedere sin Fader, og Privilegierne derfor ogsaa gjelde for hans Levetid; Privilegiebrevene for Skien maa have været givne, deels efter Drottsetens Fald, da Haakon bestyrede Faderens Landsdeel (see nedenfor), deels medens Magnus sad fangen i Sverige; og naar Kong Haakon modtog Indberetninger fra Bruggeberg i Thelemarken og Thelemarkens Vestdale, samt gav Landsvistbreve i den Anledning, da kan det deels være at forklare af denne Grund, deels deraf, at Vedkommende sandsynligviis have maattet tage Landsvist af begge Konger for ikke atvære fredløse i den største Deel af Landet, og at derfor ogsaa Indberetning har været sendt til dem begge, men at tilfældigviis kun de Breve, der vedkomme Kong Haakon, ere opbevarede; dette bestyrkes endydermere deraf, at den sidstnævnte Indberetning til Kong Haakon af 1372, i den Sag, hvor Magnus udsteder Landsvistbrevet, er yngre end dette, hvoraf man da ligefrem maa slutte, at Magnus ligeledes har faaet en Indberetning, der ej er opbevaret. I alle Fald kommer det jo mest an paa selve Landsvistbrevet, og dette er jo dog udstedt af Magnus. Af alle de øvrige hidtil trykte Breve, er der ikke et eneste, udstedt af Haakon, der vedrører de nævnte Egne, og heraf maa man dog nu med Vished slutte, at Haakon i Regelen ej har haft noget med dem at bestille. Heller ikke findes noget Brev af Haakon vedkommende Ranafylke. Omvendt forekommer der
