at vedligeholde sig med sit hele fuldstændige Apparat af Bøjningsendelser og alle andre Kjendetegn paa en forlængst afsluttet og tilbagelagt Sprogperiode. Men her kommer det til Gode, at Sproget i en Rekke af Aarhundreder har, saagodtsom udlukkende af Islendingerne, været saaledes bearbeidet og ved en i Forhold til Folketallet næsten utrolig literær Virksomhed gjort saa vel skikket til at udtrykke alt hvad Folket behøver at tilegne sig af den nyere Culturs Begreber og Tankeforbindelser, at ingen Ulemper spores af dets tungvindte Apparat for dette selv; og vi kunne derfor med saa meget bedre Samvittighed udtale Ønsket om, at det endnu længe maatte leve og trives som den ædleste og ærverdigste Levning fra vor Oldtid.
Medens de nys omtalte Underhandlinger mellem Kong Magnus og Nabofyrsterne stode paa, og han øjensynligt trykkedes af Gjeldsforpligtelser til de tydske Stæder og maaskee til mange andre, som han ikke kunde tilfredsstille, begyndte ogsaa det store Laan af de pavelige Penge, som havde været tilstaaet ham i 1351, at volde ham Ulejligheder. Det er ovenfor nævnt, at de fra Sverige indkomne Penge allerede skulde have været tilbagebetalte inden Udgangen af 1351, og de fra Norge inden 1352. Dette var nu en physisk Umulighed, da de ikke engang alle vare indkomne inden den Tid, navnlig de norske, der ikke kom ind førend i Juli 1353: saaledes kunde der ikke for det første være Tale om nogen Tilbagebetaling. Imidlertid reiste Johannes Guilaberti tilbage til Curien, formodentlig deels for at aflægge Regnskab over hvad han indtil da havde udrettet og indhente nye Instructioner for sin videre Virksomhed, deels ogsaa for at gjøre den nye Pave sin Opvartning. Vi have seet, at han før sin Afreise fra Norden sendte en liden Remisse til det pavelige Kammer gjennem Handelshuset Malabayla. Det er muligt, at Innocentius den 6te i Førstningen har tænkt paa at kalde ham tilbage og benytte et andet Sendebud, muligt ogsaa, at Paven alene vilde skaffe en af sine Yndlinger en extra Indtægt, thi ved Skrivelse af 8de Februar 1353 beskikkede han sin Tjenestemand og Sergeant d’armes Raimund af Galance „for visse Anliggenders Skyld“ til sin Nuncius i Sverige, Norge og Danmark, og tilstod ham i Godtgjørelse derfor to florentinske Guldgylden daglig, hvilke Penge skulde udredes af den svenske Geistlighed selv. Der findes ogsaa et Brev skrevet den 1ste Februar derefter af Abbed Gaucelin, en af de Executorer, som Paven i
