Ester Midsommer vendte Kongen atter tilbage til Egnene ved Elven, hvor han den 26de Juli fornyede sine og sin Morfader Kong Haakons Varnadarbrev for Mariekirken i Oslo, dens hele Personale, og alle dens Ejendomme[1]. Faa Dage efter, 2den August, sluttedes det Mageskifte med Erkebiskop Olaf, Kastelle Kloster betræffende, som allerede er omtalt, og var da foruden Erkebiskopen selv ogsaa flere andre geistlige og verdslige Medlemmer af Raadet tilstede og bekræftede Overeenskomsten ved at sette sine Segl hos, nemlig Biskoperne Sigfrid og Gyrd, samt Provst Peter ved Mariekirken, og Drottseten Hr. Orm Eysteinssøn, Hr. Jon Hafthorssøn, Hr. Agmund Guthormssøn og Hr. Sigurd Hafthorssøn. Ved denne Overeenskomst er den Omstændighed at merke, at Hr. Orm Eysteinssøn, der ved det tidligere Raadsmøde, da Ombytningen af Dronningens Morgengave fandt Sted, ikke optræder som Drottsete, men alene som Rigsraadets første verdslige Medlem, her kaldes „Drottsete i Norge“ og maaskee endog i denne Egenskab har beseglet med Storseglet. Dette kan kun forklares paa een af to Maader, enten, at Kongen, uagtet han dog paa den Tid var paa Baagahuus, ikke har deeltaget i Overeenskomsten, ja at denne endog er sluttet mod hans Ønske af et enkelt Parti blandt Raadsherrerne, eller og, at Drottseten her nærmest er optraadt som Repræsentant for Kongesønnen Haakon, da de Kronejendomme, om hvis Afstaaelse til Vederlag for Kastelle Kloster der nu var Tale, laa i den Deel af Riget (det Throndhjemske), der ikke var forbeholdt Kong Magnus, og hvorover denne derfor ikke havde nogen Dispositionsret. Dette sidste torde maaskee være den sandsynligste Forklaringsmaade. Men imidlertid kunde det nok være muligt, at den Omstændighed, at Haakon ikke her, som ved Ombytningen af Morgengaven Aaret forud, selv var tilstede og gav sit udtrykkelige Samtykke – hvad nu Grunden dertil kan have været – siden har skaffet et maaskee endog velkomment Paaskud til at lade det hele Mageskifte gaa tilbage.
Hovedhensigten med Kong Magnus’s Ophold paa Baagahuus eller i Egnene mellem Elven og Skaane denne Sommer var dog neppe saa meget at ordne Dronningens Anliggender og hvad der vedkom hans egne Indtægter, som at samles med Hertug Albrecht af Mecklenburg og formodentlig, under hans Megling, paany at underhandle med Kong Valdemar om de skaanske Landskaber. Der var nemlig i denne Tid ganske vist noget i Gjære disse Landskaber vedkommende, og der plejedes temmelig langvarige og ivrige Underhandlinger mellem begge
- ↑ Dipl. N. IV. 370. Her hentyder Kongen selv til, at han sjeldnere var i Norge, og at flere maaskee benyttede sig deraf til at handle imod hans Befalinger og Breve.
ster og Heming Hemingssøn, der, som vi have seet, var Dronningens Foged i Vermeland. Muligt, at ogsaa dette vedrørte Dronningens Interesser.
